Teknisk Statik
Første Del

§ 43. 250 i Arbejdsligningen de virkelige Forskydninger og en saadan tænkt Belastning, at den søgte Formforandring blev den eneste ubekendte i Ligningen. Drejer det sig nu om at bestemme en Reaktion eller Spænding, maa man naturligvis i Arbejds- ligningen indføre den virkelige Belastning; som Forskydning maa man derefter se at vælge en saadan, at den søgte Reak- tion eller Spænding bliver den eneste ubekendte, og det kan altid lade sig gøre. Sætter man saaledes i Ligningen alle z/sligNul og ligeledes alle z/c paa én nær, faar man: SPÖ 4- C . z/c == 0, hvoraf C kan findes, idet alle de andre Størrelser ere bekendte, z/c betyder en vilkaarlig (tænkt) uendelig lille Forskydning af Reaktionen C’s Angrebspunkt og i C’s Retning, og $ de deraf følgende Forskydninger af Kræfterne P’s Angrebspunkter (og i P’s Retning). Man tænker sig altsaa Understøtningen ved C eller den Del af den, der hindrer en Bevægelse i C’s Retning, borte, giver C’s Angrebspunkt Forskydningen z/c og bestemmer de Forskydninger d af Knudepunkterne, som derved bevirkes, idet Systemet forøvrigt bevæger sig som et stift Hele (ds = 0). I det følgende ville vi altid vælge en Forskydning de, der gaar i modsat Retning af Reaktionen C; det virtuelle Arbejde C. de bliver derved negativt, og man faar*): r_SP8 L dc ' Det kommer altsaa kun an paa at bestemme Forholdet mellem de uendelig smaa Størrelser d og dc\ gøres dette ved Tegning, og afsætter man her dc = 1 efter en eller anden Maalestok, kan man ogsaa skrive Ligning (8): C = SPÖ, (8). (8a). ’) Divideres i (8) i Tæller og Nævner med d t (Tidselementet), faar man indført Hastighederne i Stedet for Forskydningerne. Størrelserne S i (8a) betyde da de Hastigheder af P’ernes Angrebspunkter, der svare til Hastigheden 1 af C's Angrebspunkt. Fordelen skulde være, at man fik med lutter endelige Størrelser at gøre, men Forskellen ligger natur- ligvis kun i Betegnelserne.