Teknisk Statik
Første Del

256 § <3. den sidste Forskydning er lig z/.s, da k bliver liggende. Man antager lettest ö== o z) givet (Fig. 187fe), udleder deraf z’s vir- kelige Forskydning o i1, der er vinkelret paa B i, ved z\ i‘ J_ o og projicerer endelig o i‘ ind paa en Parallel med Stangen i-k gennem o, hvorved z/s. Nu er Spændingen hvilket Udtryk, som man let overbeviser sig om, er ganske det samme som det, man faar ved en simpel Opløsning af P efter B i og i-k. Exempel 5. Man skal bestemme Influenslinien for Spæn- dingen i Stangen i-k i Foden af den i Fig. 188a, PI. 20, viste Drager. — Man borttager Stangen i-k og fjerner Punkterne i og k fra hinanden. Bjælkestykket B k C drejer sig herved om den faste Understøtning B, Bevægelsen af Stykket A i C er bestemt ved, at A skal gennemløbe den vandrette Linie (A er en bevægelig Understøtning med vandret Bane), medens C drejer sig om B; Polen for A z C’s Bevægelse bliver da O. Man ser forøvrigt, at Bevægelsen er nøjagtig den samme som den i Fig. 186 (Ex. 3 ovenfor), saa hvis C’s lodrette Forskyd- ning z/c antages lig c‘ c, bliver Nedbøjningslinien a c b. Her- med er ogsaa Influensliniens Form givet, og man mangler kun at bestemme Forholdet mellem z/c (den samme Størrelse som b i Ligning (9)) og z/s. Antages z/c bekendt, maaler man uden videre Forskydningerne A i og Ak af Punkterne i og k i lodret Retning som Ordinater i Trekanten a c b. Disse Størrelser ere i Fig. 188/? afsatte paa en lodret Linie gennem det vilkaarlige Punkt o, og ved gennem deres nederste Ende- punkter at trække vandrette Linier og gennem o Linier, der staa vinkelret paa Radierne B k og O i, faas Punkterne i og k’s virkelige Forskydninger o i1 og o k‘ bestemte. Endelig trækkes gennem o en Linie parallel med Stangen i-k, og ved at projicere i1 og k‘ ind herpaa findes As. Hvis man nu blot maaler Trekanten a c b‘s Ordinater paa en Maalestok, hvor As=l, faas de rigtige Influensordinater. Af alle disse Exempler vil det fremgaa, at det væsentligste eller næsten eneste Arbejde, som Anvendelsen af Methoden kræver, bestaar i Bestemmelsen af Systempunkternes Forskyd- ninger. For ikke at støde paa Vanskeligheder herved have vi