Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
§ <3.
den sidste Forskydning er lig z/.s, da k bliver liggende. Man
antager lettest ö== o z) givet (Fig. 187fe), udleder deraf z’s vir-
kelige Forskydning o i1, der er vinkelret paa B i, ved z\ i‘ J_ o
og projicerer endelig o i‘ ind paa en Parallel med Stangen i-k
gennem o, hvorved z/s. Nu er Spændingen
hvilket Udtryk, som man let overbeviser sig om, er ganske
det samme som det, man faar ved en simpel Opløsning af P
efter B i og i-k.
Exempel 5. Man skal bestemme Influenslinien for Spæn-
dingen i Stangen i-k i Foden af den i Fig. 188a, PI. 20, viste
Drager. — Man borttager Stangen i-k og fjerner Punkterne i
og k fra hinanden. Bjælkestykket B k C drejer sig herved
om den faste Understøtning B, Bevægelsen af Stykket A i C
er bestemt ved, at A skal gennemløbe den vandrette Linie
(A er en bevægelig Understøtning med vandret Bane), medens
C drejer sig om B; Polen for A z C’s Bevægelse bliver da O.
Man ser forøvrigt, at Bevægelsen er nøjagtig den samme som
den i Fig. 186 (Ex. 3 ovenfor), saa hvis C’s lodrette Forskyd-
ning z/c antages lig c‘ c, bliver Nedbøjningslinien a c b. Her-
med er ogsaa Influensliniens Form givet, og man mangler kun
at bestemme Forholdet mellem z/c (den samme Størrelse som
b i Ligning (9)) og z/s. Antages z/c bekendt, maaler man
uden videre Forskydningerne A i og Ak af Punkterne i og k
i lodret Retning som Ordinater i Trekanten a c b. Disse
Størrelser ere i Fig. 188/? afsatte paa en lodret Linie gennem
det vilkaarlige Punkt o, og ved gennem deres nederste Ende-
punkter at trække vandrette Linier og gennem o Linier, der
staa vinkelret paa Radierne B k og O i, faas Punkterne i og
k’s virkelige Forskydninger o i1 og o k‘ bestemte. Endelig
trækkes gennem o en Linie parallel med Stangen i-k, og ved
at projicere i1 og k‘ ind herpaa findes As. Hvis man nu
blot maaler Trekanten a c b‘s Ordinater paa en Maalestok,
hvor As=l, faas de rigtige Influensordinater.
Af alle disse Exempler vil det fremgaa, at det væsentligste
eller næsten eneste Arbejde, som Anvendelsen af Methoden
kræver, bestaar i Bestemmelsen af Systempunkternes Forskyd-
ninger. For ikke at støde paa Vanskeligheder herved have vi