Teknisk Statik
Første Del

257 § 44. maattet vælge Exemplerne saa simple, at Behandlingen lige saa let kunde gennemføres ad den sædvanlige, statiske Vej, hvis Anvendelse paa simple Trekantsystemer er vist i forrige Afsnit. Men medens denne statiske Fremgangsmaade, i alt Fald som den er udarbejdet i Enkelthederne i forrige Afsnit, er bunden til forskellige Forudsætninger, f. Ex. ofte den, at et Snit kun maa skære tre Stænger) og i Almindelighed bliver meget besværligere, naar disse Forudsætninger ikke ere op- fyldte, er den lier udviklede kinematiske Methode ganske al- mindelig; den gælder uafhængig af Gitterets Form og ligesaa godt for Systemer i Rummet som for plane Gitterbjælker. I det følgende vil der blive vist forskellige Methoder til at be- stemme Nedbøjningslinier og i det hele Forskydninger, og naar vi have faaet disse Hjælpemidler til vor Raadighed, skulle vi ogsaa komme tilbage til den kinematiske Behandling af statisk bestemte Systemer (§ 65). Her har det kun været os om at gøre rent principielt at vise Arbejdsligningens Anvende- lighed ogsaa til Bestemmelse af Spændinger og Reaktioner for statisk bestemte Systemer. § 44. Anvendelse af Arbejdsligningen til Bereg- ning af statisk ubestemte Systemer. Af et statisk ube- stemt System kan man, som vi have set i § 40, altid borttage saa mange Stænger og Understøtninger, at man beholder et statisk bestemt System tilbage. Dette sidste benævnes i det følgende det statisk bestemte Hovedsystem eller blot Hoved- systemet; Spændingerne i de borttagne Stænger og Reaktionerne fra de borttagne Understøtninger sammenfattes under Beteg- nelsen de overtallige Størrelser. Det vil vise sig, at det ved Beregningen navnlig kommer an paa at linde disse overtallige Størrelser; er man først naaet saa vidt, kan Resten udføres efter de for statisk bestemte Systemer bekendte Methoder. Man kan i Almindelighed vælge de Størrelser, man vil indføre som overtallige, paa forskellig Maade. For den kon- tinuerlige Drager i Fig. 189a, PI. 20, kan der saaledes være Tale om at vælge en af Reaktionerne (189& og c) eller Spændingen i en af Stængerne i Hoved eller Fod (Fig. 189J og e), og det statisk bestemte Hovedsystem bliver herefter en Bjælke AC med en simpel Understøtning ved hver Ende (Fig. 189£>), en Bjælke, der hviler paa de to Understøtninger B og C og er forlænget ud over B (Fig. 189c), to af hinanden uafhængige 17