Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
258 § 44. Bjælker AB og BC (Fig. 189rf) eller endelig en saakaldet Gerberdrager (Fig. 189e), en Dragerform, vi senere komme til at undersøge nærmere. I Stedet for i Fig. 189c? og e at vælge selve Spændingen i den borttagne Stang som overtallig Størrelse kunde man ogsaa benytte f. Ex. Produktet af Spændingen og Dragerhøjden eller altsaa Momentet i B eller G; i andre Til- fælde kan det maaske være fordelagtigt at vælge en anden Funktion af Spændingen, en Komposant af den e. 1. Paa den anden Side er der allerede i § 40 gjort opmærksom paa, at man ikke kan betragte en hvilkensomhelst Stang eller Under- støtning som overtallig (se f. Ex. Fig. 174 og 175, PI. 20); man maa sørge for, at der virkelig bliver et statisk bestemt ube- vægeligt System tilbage. Det letter Beregningen, naar man vælger de overtallige Størrelser saaledes, at Hovedsystemet bliver saa simpelt og let at behandle som muligt. I det føl- gende benævnes de overtallige Størrelser ganske almindelig Xa, Xb, xc-.--, uden Hensyn til om de ere valgte som Reak- tioner, Spændinger eller andre Størrelser. Hvis X er Spæn- dingen i en Stang, ville vi altid herved forstaa en Træk- spænding. Vi betragte nu et statisk ubestemt System, der er paa- virket af de givne ydre Kræfter Pi, P2....- Det vil da ikke medføre nogensomhelst Forstyrrelse af Ligevægten, om man tænker sig alle de overtallige Stænger og Understøtninger bort- tagne, naar man blot lader Størrelserne X virke paa det tilbage blivende Hovedsystem som ydre Kræfter (som et Exempel, hvorved man kan fæste Tanken, er der i Fig. 190a, PI. 21, vist et statisk ubestemt System med Belastningen Pi.. P3 og i Fig. 190fr det tilsvarende Hovedsystem, paavirket af de samme Kræfter P og desuden af de to Kræfter X; Xa er Spændingen i Stangen a-a, Xb den vandrette Komposant af Reaktionen ti] højre). Det statisk ubestemte System med Belastningen P og Hovedsystemet med Belastningen P og X ere i alle mulige Hen- seender (undtagen rent materielt) fuldstændig identiske, og spe- cielt ere Spændinger, Reaktioner og Formforandringer nøjagtig de samme. Ved denne Bemærkning er man i Stand til at be- regne alle disse Størrelser ogsaa for et statisk ubestemt System. At Bemærkningen ogsaa er rigtig for Formforandringernes Ved- kommende indses let, naar man erindrer, at en hvilkensom- helst Formforandring er fuldstændig bestemt ved Forlængel-