Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
264 § 44. hvori man blot ligesom i (14Z>) har at indføre Ms som Funk- tion af Størrelserne X. Af Ligninger som (15/;) kan man op- stille lige saa mange, som der er overtallige Reaktioner. Ligningerne (14b) og (15b) ere ikke væsentlig forskellige; de ere fundne paa samme Maade, nemlig ved at anvende Ar- bejdsligningen paa Hovedsystemet med Belastningen X — — 1 og med de virkelige Forskydninger i det statisk ubestemte System. Foretager man denne Operation lige saa mange Gange, som der findes overtallige Størrelser, faar man Ligninger nok til at beregne alle Størrelserne X. Da Arbejdsligningen anvendes paa Hovedsystemet, skulle XSa Ms, XShMs, XCaMc ■ kun udstrækkes over Hovedsystemets Stænger og Understøtninger; Størrelserne Sa, S&, Ca - ■ ■ ■ defineredes ogsaa ovenfor som Spæn- dinger og Reaktioner i Hovedsystemet. Imidlertid kan man ved at udvide denne Definition omforme Ligningerne (14Z?) og (15b) saaledes, at Summerne komme til at gælde for alle Stænger og Reaktioner i det statisk ubestemte System, hvilket i mange Tilfælde er bekvemmere, og derved opnaar man til- lige, at Ligningerne komme til at se ganske ens ud, enten Størrelserne X betyde Spændinger eller Reaktioner. Ved Opstillingen af Ligningerne (11) er man gaaet ud fra, at S betyder Spændingen i en Stang i Hovedsystemet, naar dette er paavirket af Kræfterne P og X (Fig. 190b), og det samme gælder for Reaktionen C. Disse Spændinger og Reak- tioner ere nok de samme som de i det statisk ubestemte Sy- stem (Fig. 190a), men da man er kommen til Ligningerne (11) paa den nævnte Maade, gælde de kun for Hovedsystemets Stænger og Reaktioner, ikke for de overtallige Størrelser. Man kan imidlertid godt lade dem gælde for alle Spændinger og Reaktioner i det statisk ubestemte System, og det ville vi stadig gøre i det følgende. Naar man nemlig skal anvende dem paa f. Ex. Spændingen i en bestemt Stang, maa man først have fat paa de specielle Værdier, som Konstanterne So, Sa, Sb--- antage for denne Stang. Paa samme Maade kan man natur- ligvis anvende Ligningerne ogsaa paa en Spænding Xa, hvis man blot kan finde, hvilke Værdier af Konstanterne So, Sa , . man saa skal indsætte. Dette afgøres imidlertid meget let; skriver man nemlig Spændingen Xa paa Formen (11): Xa — So — Sa Xa — Sb Xb — Sc Xc • • •.,