Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
§ 44.
hvori man blot ligesom i (14Z>) har at indføre Ms som Funk-
tion af Størrelserne X. Af Ligninger som (15/;) kan man op-
stille lige saa mange, som der er overtallige Reaktioner.
Ligningerne (14b) og (15b) ere ikke væsentlig forskellige;
de ere fundne paa samme Maade, nemlig ved at anvende Ar-
bejdsligningen paa Hovedsystemet med Belastningen X — — 1 og
med de virkelige Forskydninger i det statisk ubestemte System.
Foretager man denne Operation lige saa mange Gange, som
der findes overtallige Størrelser, faar man Ligninger nok til at
beregne alle Størrelserne X. Da Arbejdsligningen anvendes
paa Hovedsystemet, skulle XSa Ms, XShMs, XCaMc ■ kun
udstrækkes over Hovedsystemets Stænger og Understøtninger;
Størrelserne Sa, S&, Ca - ■ ■ ■ defineredes ogsaa ovenfor som Spæn-
dinger og Reaktioner i Hovedsystemet. Imidlertid kan man
ved at udvide denne Definition omforme Ligningerne (14Z?) og
(15b) saaledes, at Summerne komme til at gælde for alle
Stænger og Reaktioner i det statisk ubestemte System, hvilket
i mange Tilfælde er bekvemmere, og derved opnaar man til-
lige, at Ligningerne komme til at se ganske ens ud, enten
Størrelserne X betyde Spændinger eller Reaktioner.
Ved Opstillingen af Ligningerne (11) er man gaaet ud fra,
at S betyder Spændingen i en Stang i Hovedsystemet, naar
dette er paavirket af Kræfterne P og X (Fig. 190b), og det
samme gælder for Reaktionen C. Disse Spændinger og Reak-
tioner ere nok de samme som de i det statisk ubestemte Sy-
stem (Fig. 190a), men da man er kommen til Ligningerne (11)
paa den nævnte Maade, gælde de kun for Hovedsystemets
Stænger og Reaktioner, ikke for de overtallige Størrelser. Man
kan imidlertid godt lade dem gælde for alle Spændinger og
Reaktioner i det statisk ubestemte System, og det ville vi stadig
gøre i det følgende. Naar man nemlig skal anvende dem paa
f. Ex. Spændingen i en bestemt Stang, maa man først have
fat paa de specielle Værdier, som Konstanterne So, Sa, Sb---
antage for denne Stang. Paa samme Maade kan man natur-
ligvis anvende Ligningerne ogsaa paa en Spænding Xa, hvis
man blot kan finde, hvilke Værdier af Konstanterne So, Sa ,
. man saa skal indsætte. Dette afgøres imidlertid meget
let; skriver man nemlig Spændingen Xa paa Formen (11):
Xa — So — Sa Xa — Sb Xb — Sc Xc • • •.,