Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 44.
278
ogsaa omfatte et Led fra den overtallige Reaktion Xb\ ved
Ligning (11) findes (X& = Co— Ca Xa—Cb Xb), at man for
denne skal sætte Ca = 0, Cb = — 1 (d. v. s. en Kraft 1, der
virker vandret til højre). Nu faas:
/ <i \ / <1/ rh '
XCbAc = -|-y ai+l -«ä+y ^i+l • ^2—(t + t)p------£t h \ ■>
Z <i \ l li / vc^ rb /
hvori D = Do - Da Xa - Db Xb = Do + Xa- fö + Xb.
\ 1 li/ \ 1 ti/
Xa og Xb kunne nu beregnes ved Ligningerne (17):
SC„4c~ SS0Sa~-XaSS>a^-X„SSaSt,^p, + SSaets,
SCbJc = SSaSb -fX-XbXSaSb~-XtS^-^+SSn ts-,
Er Er E r
man maa blot erindre, at Summerne paa højre Side ogsaa
skulle udstrækkes over den overtallige Stang, for hvilken man
skal sætte Sa ——1, Sb = 0, So =0; det bliver altsaa i Virke-
ligheden kun i XS2a ~7og i XSaets, man faar et Led med
fra denne Stang.
Exempel 5. Man skal konstruere Nedbøjningen i Punktet
m for den kontinuerlige Drager i Fig. 195a, Pi. 21, for en
given Belastning. — Man begynder med at bestemme Spæn-
dingerne for den givne Belastning. Der er to overtallige Stør-
relser, der kunne vælges paa forskellig Maade; det antages f.
Ex., at man ved den nævnte Spændingsbestemmelse har valgt
Reaktionerne B og C. Dernæst skal man for at kunne an-
vende Ligning (13) ogsaa beregne Spændingerne Si,0, der frem-
bringes af Kraften 1 i m i den søgte Nedbøjnings Retning,
idet man lader denne Kraft virke paa Hovedsystemet. Her
behøver man imidlertid ikke at benytte det samme Hovedsystem
og altsaa ikke de samme overtallige Størrelser som ved Be-
stemmelsen af de virkelige Spændinger; det er nemlig klart, at
man maa komme til de samme Værdier af disse Spændinger,
enten man gaar frem paa den ene eller den anden Maade.
Ved Bestemmelsen af S1<0 vælger man derfor det i den Hen-
seende simplest mulige Hovedsystein og kan da altid tænke