Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
§ 44. 278 ogsaa omfatte et Led fra den overtallige Reaktion Xb\ ved Ligning (11) findes (X& = Co— Ca Xa—Cb Xb), at man for denne skal sætte Ca = 0, Cb = — 1 (d. v. s. en Kraft 1, der virker vandret til højre). Nu faas: / <i \ / <1/ rh ' XCbAc = -|-y ai+l -«ä+y ^i+l • ^2—(t + t)p------£t h \ ■> Z <i \ l li / vc^ rb / hvori D = Do - Da Xa - Db Xb = Do + Xa- fö + Xb. \ 1 li/ \ 1 ti/ Xa og Xb kunne nu beregnes ved Ligningerne (17): SC„4c~ SS0Sa~-XaSS>a^-X„SSaSt,^p, + SSaets, SCbJc = SSaSb -fX-XbXSaSb~-XtS^-^+SSn ts-, Er Er E r man maa blot erindre, at Summerne paa højre Side ogsaa skulle udstrækkes over den overtallige Stang, for hvilken man skal sætte Sa ——1, Sb = 0, So =0; det bliver altsaa i Virke- ligheden kun i XS2a ~7og i XSaets, man faar et Led med fra denne Stang. Exempel 5. Man skal konstruere Nedbøjningen i Punktet m for den kontinuerlige Drager i Fig. 195a, Pi. 21, for en given Belastning. — Man begynder med at bestemme Spæn- dingerne for den givne Belastning. Der er to overtallige Stør- relser, der kunne vælges paa forskellig Maade; det antages f. Ex., at man ved den nævnte Spændingsbestemmelse har valgt Reaktionerne B og C. Dernæst skal man for at kunne an- vende Ligning (13) ogsaa beregne Spændingerne Si,0, der frem- bringes af Kraften 1 i m i den søgte Nedbøjnings Retning, idet man lader denne Kraft virke paa Hovedsystemet. Her behøver man imidlertid ikke at benytte det samme Hovedsystem og altsaa ikke de samme overtallige Størrelser som ved Be- stemmelsen af de virkelige Spændinger; det er nemlig klart, at man maa komme til de samme Værdier af disse Spændinger, enten man gaar frem paa den ene eller den anden Maade. Ved Bestemmelsen af S1<0 vælger man derfor det i den Hen- seende simplest mulige Hovedsystein og kan da altid tænke