Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
282 § 45. Exempel 2. I Fig 198, Pl. 22, virker der en Belastning 1 paa Linien m (d. v. s. et Kraftpar med Moment 1), og derved bevirkes de lodrette Nedbøjninger 8lm, 8im---8km af Punk- terne 1, 2 • • • k. Anvendelse af Maxwell’s Sætning giver, at f. Ex. 8km = 8mk, d. v. s. at den lodrette Nedbøjning af Punktet k som Følge af Belastningen 1 paa Linien m er lig Drejningen af Linien m som Følge af en lodret Kraft 1 i k. Hvis man nu paa en eller anden Maade har bestemt Nedbøj- ningen 8km i k og derved vil finde Vinkeldrejningen bmk af Linien m, maa man benytte, at Belastningerne lm og lk skulle medtages i (21); man har maaske ladet lm være ltonog har fundet den tilsvarende Nedbøjning ökm = ncm-; hvis man saa vil vide, hvor stor en Vinkeldrejning 8mk der svarer til Belast- ningen lfc = lton-, skal man ifølge (21) skrive: / n 1 ton.m. Ä __ i ton j I mk \100/ ’ saa Vinkeldrejningen udtrykt i rene Tal bliver naar n er maalt som cm. Idet man forøvrigt i Stedet for 8lm, 8im---Skm kan skrive 8mi, 8m2 - ■ ■ 8mk, og idet disse Størrelser ligefrem betyde Ordi- naterne i Influenslinien for Linien m’s Drejning, ser man, at ogsaa Influenslinien for Vinkeldrejningen her kan findes som Nedbøjningslinie, svarende til Belastningen 1 paa Linien m. Overhovedet vil det være klart, at Bestemmelsen af In/luens- linien for en hvilkensomhelst Formforandring 8m ved Maxwell’s Sætning er reduceret til Bestemmelse af Nedbøjningslinien for den Belastning lm, der svarer til den søgte Formforandring. Endvidere kan Maxwell’s Sætning i Forbindelse med Lig- ning (10) i Begyndelsen af forrige Paragraf benyttes til en i mange Tilfælde bekvemmere Beregning af Spændingerne i sta- tisk ubestemte Systemer end den ovenfor udviklede. Ogsaa dette ville vi først vise ved et Par simple Exempler. Exempel 3. Man skal bestemme Mellempillens Reaktion Xa for den kontinuerlige Drager i Fig. 199, PI. 22. Foreløbig antages Understøtningerne urokkelige og Temperaturen kon- stant. — Idet Xa’s Angrebspunkt kaldes a, har man til Be- stemmelse af Xa, at den virkelige, lodrette Forskydning ba af a i det statisk ubestemte System skal være Nul. Hovedsysteinet er den simpelt understøttede Bjælke BC. Forskydningen ba kan