Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
§ 45.
Exempel 2. I Fig 198, Pl. 22, virker der en Belastning 1
paa Linien m (d. v. s. et Kraftpar med Moment 1), og derved
bevirkes de lodrette Nedbøjninger 8lm, 8im---8km af Punk-
terne 1, 2 • • • k. Anvendelse af Maxwell’s Sætning giver, at
f. Ex. 8km = 8mk, d. v. s. at den lodrette Nedbøjning af
Punktet k som Følge af Belastningen 1 paa Linien m er lig
Drejningen af Linien m som Følge af en lodret Kraft 1 i k.
Hvis man nu paa en eller anden Maade har bestemt Nedbøj-
ningen 8km i k og derved vil finde Vinkeldrejningen bmk af
Linien m, maa man benytte, at Belastningerne lm og lk skulle
medtages i (21); man har maaske ladet lm være ltonog har
fundet den tilsvarende Nedbøjning ökm = ncm-; hvis man saa
vil vide, hvor stor en Vinkeldrejning 8mk der svarer til Belast-
ningen lfc = lton-, skal man ifølge (21) skrive:
/ n
1 ton.m. Ä __ i ton j I
mk \100/ ’
saa Vinkeldrejningen udtrykt i rene Tal bliver naar n er
maalt som cm.
Idet man forøvrigt i Stedet for 8lm, 8im---Skm kan skrive
8mi, 8m2 - ■ ■ 8mk, og idet disse Størrelser ligefrem betyde Ordi-
naterne i Influenslinien for Linien m’s Drejning, ser man, at
ogsaa Influenslinien for Vinkeldrejningen her kan findes som
Nedbøjningslinie, svarende til Belastningen 1 paa Linien m.
Overhovedet vil det være klart, at Bestemmelsen af In/luens-
linien for en hvilkensomhelst Formforandring 8m ved Maxwell’s
Sætning er reduceret til Bestemmelse af Nedbøjningslinien for
den Belastning lm, der svarer til den søgte Formforandring.
Endvidere kan Maxwell’s Sætning i Forbindelse med Lig-
ning (10) i Begyndelsen af forrige Paragraf benyttes til en i
mange Tilfælde bekvemmere Beregning af Spændingerne i sta-
tisk ubestemte Systemer end den ovenfor udviklede. Ogsaa
dette ville vi først vise ved et Par simple Exempler.
Exempel 3. Man skal bestemme Mellempillens Reaktion
Xa for den kontinuerlige Drager i Fig. 199, PI. 22. Foreløbig
antages Understøtningerne urokkelige og Temperaturen kon-
stant. — Idet Xa’s Angrebspunkt kaldes a, har man til Be-
stemmelse af Xa, at den virkelige, lodrette Forskydning ba af a
i det statisk ubestemte System skal være Nul. Hovedsysteinet
er den simpelt understøttede Bjælke BC. Forskydningen ba kan