Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
283 § 45.
ifølge (10) findes som Summen af de Forskydninger af Punktet a
(betragtet som hørende til Hovedsystemet), der bevirkes af de
givne Kræfter P alene og af Xa alene. Hvis der af alle Kræf-
terne kun virkede den ene Pm = 1 (alle de andre P og lige-
ledes Xa lig Nul), vilde a forskydes Stykket dam lodret nedad;
Kraften Pm alene maa derfor bevirke Forskydningen Pm.dam
og alle Kræfterne Pi, Pt-Pm paa én Gang Forskydningen
Pi • dai Pn • da% 4“ ’'' »«*== > idet m betegnei
et vilkaarligt Punkt. En Kraft 1, virkende lodret nedad i a,
giver Forskydningen daa nedad, Kraften Xa opad altsaa en
Forskydning —Xa.daa nedad. Ved Addition faas Punktet a’s
resulterende Bevægelse:
da === 0 == dam Xa daa •
Af denne Ligning kan Xa naturligvis beregnes, da alle Stør-
relserne dam og ligeledes daa betegne Forskydninger af Punk-
tet a i Hovedsystemet for givne Belastninger, og saadanne
Forskydninger kunne i alt Fald findes ved Hjælp af Arbejds-
ligningen. Imidlertid vilde den direkte Bestemmelse af
daf-dan kræve en ny Anvendelse af Arbejdsligningen for
hver ny Størrelse, man skulde finde; det er derfor først ved
Benyttelse af Maxwell’s Sætning, man faar en praktisk an-
vendelig Ligning:
X Pm dma — Xa daa — 0;
her betyde nemlig Størrelserne dma Nedbøjningerne af Drage-
rens forskellige Punkter m for Belastningen 1 (nedad) i a.
d. v. s. for Belastningen Xa= — 1, og vi skulle senere se, at
alle disse Nedbøjninger kunne findes paa én Gang og forholds-
vis simpelt og hurtigt. Herved bliver Beregningsmaaden ved
Hjælp af denne nye Ligning fuldstændig jævnbyrdig med An-
vendelsen af Elasticitetsligningerne (17), i mange Tilfælde
endog fordelagtigere, idet den nye Ligning direkte fører til
Influenslinien for Xa. Hvis der nemlig ikke virker andre
ydre Kræfter end PTO=1, faas:
y __ »i a
a — x >
O aa
hvilket ligefrem er Ligningen for Influenslinien for Xn, naar
m betragtes som et variabelt Punkt. Ved Hjælp af Maxwells
Sætning viser det sig altsaa, at Influenslinien for Xa findes ved