Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
285 § 45 ved ordret det samme Raisonnement som i Ex. 3 faas saa- ledes Ligningen: Ad — X Pm am a a a | a t I &au> idet man lader 8am, 3aa, 8at og 8au betyde de gensidige For- skydninger af Punkterne a i Hovedsystemet (regnede positive, naar Punkterne a fjerne sig fra hinanden), hidrørende fra Kraften Pm=l, fra Xa= — 1, fra en Temperaturtilvæxt paa t° og fra en Eftergiven af Understøtningerne. 8au er natur- ligvis Nul her, da Systemet er udvendig statisk bestemt. Ved Maxwell’s Sætning omskrives dernæst Ligningen til: 8a ~ X Pm dm a — Xa 8a a da t + bau, hvor dma nu betegner Punktet m’s Forskydning i Pm’s Ret- ning som Følge af Belastningen 1 i a, d. v. s. Belastningen Xa =__1 (-T- fordi vi have regnet den gensidige Forskydning af a, a positiv, naar Punkterne fjerne sig fra hinanden). Alle Størrelserne dia, dna'’ dma kunne, som vi senere skulle se, findes forholdsvis let og paa én Gang. — Methoden kan alt- saa meget godt anvendes, selv om Kræfterne P have forskel- lige Retninger; den eneste Betingelse er, at man maa være i Stand til at finde Forskydningerne 8ma i Kræfterne P’s Ret- ninger. Den i disse to Exempler benyttede Methode kan let ud- vides, saa den gælder ganske almindelig. I Stedet for det statisk ubestemte System med Belastningen P kan man strax sætte Hovedsystemet med Belastningerne P og X; Form- forandringerne blive derved uforandrede, hvoraf følger, at de kunne udtrykkes som lineære Funktioner af P og X (Ligning (10) i Begyndelsen af forrige Paragraf). Dette skal her spe- cielt anvendes paa de Forskydninger da, 8b, 8C- som An- grebspunkterne a, b, c-- for de overtallige Størrelser Xa, Xb, Xc... faa i det statisk ubestemte System. Det er kun for Kortheds Skyld, at a, b, c- - her betegnes som Angrebs- punkter, de kunne lige saa godt betyde Punktpar, Linier eller Liniepar ; hvis Xa betegner en Spænding, er a et Punktpar, nemlig de to Knudepunkter, der forbindes af den overtallige Stang; hvis Xa er et Moment, betegner a en Linie o. s. v. Betegnelserne i det følgende ere de samme som i Exemplerne ovenfor; for den bedre Oversigts Skyld sammenstilles de imidlertid her: