Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
285
§ 45
ved ordret det samme Raisonnement som i Ex. 3 faas saa-
ledes Ligningen:
Ad — X Pm am a a a | a t I &au>
idet man lader 8am, 3aa, 8at og 8au betyde de gensidige For-
skydninger af Punkterne a i Hovedsystemet (regnede positive,
naar Punkterne a fjerne sig fra hinanden), hidrørende fra
Kraften Pm=l, fra Xa= — 1, fra en Temperaturtilvæxt paa
t° og fra en Eftergiven af Understøtningerne. 8au er natur-
ligvis Nul her, da Systemet er udvendig statisk bestemt. Ved
Maxwell’s Sætning omskrives dernæst Ligningen til:
8a ~ X Pm dm a — Xa 8a a da t + bau,
hvor dma nu betegner Punktet m’s Forskydning i Pm’s Ret-
ning som Følge af Belastningen 1 i a, d. v. s. Belastningen
Xa =__1 (-T- fordi vi have regnet den gensidige Forskydning
af a, a positiv, naar Punkterne fjerne sig fra hinanden). Alle
Størrelserne dia, dna'’ dma kunne, som vi senere skulle se,
findes forholdsvis let og paa én Gang. — Methoden kan alt-
saa meget godt anvendes, selv om Kræfterne P have forskel-
lige Retninger; den eneste Betingelse er, at man maa være i
Stand til at finde Forskydningerne 8ma i Kræfterne P’s Ret-
ninger.
Den i disse to Exempler benyttede Methode kan let ud-
vides, saa den gælder ganske almindelig. I Stedet for det
statisk ubestemte System med Belastningen P kan man strax
sætte Hovedsystemet med Belastningerne P og X; Form-
forandringerne blive derved uforandrede, hvoraf følger, at de
kunne udtrykkes som lineære Funktioner af P og X (Ligning
(10) i Begyndelsen af forrige Paragraf). Dette skal her spe-
cielt anvendes paa de Forskydninger da, 8b, 8C- som An-
grebspunkterne a, b, c-- for de overtallige Størrelser Xa, Xb,
Xc... faa i det statisk ubestemte System. Det er kun for
Kortheds Skyld, at a, b, c- - her betegnes som Angrebs-
punkter, de kunne lige saa godt betyde Punktpar, Linier eller
Liniepar ; hvis Xa betegner en Spænding, er a et Punktpar,
nemlig de to Knudepunkter, der forbindes af den overtallige
Stang; hvis Xa er et Moment, betegner a en Linie o. s. v.
Betegnelserne i det følgende ere de samme som i Exemplerne
ovenfor; for den bedre Oversigts Skyld sammenstilles de
imidlertid her: