Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
§ 45.
da, db, dc--- betegne Forskydningerne i det statisk ubestemte
System af Angrebspunkterne a, b, c- •• for Størrel-
serne Xa, Xb, Xc... i Retningerne Xa = — 1, Xb = — 1,
Xc = — 1 • • •; ved den sidste Bestemmelse er ud-
trykt, at Forskydningerne foregaa i Xo’s, Xbs---
Retningslinier og regnes positive i modsat Retning
af Xa, Xb...,
m betegner et vilkaarligt (variabelt) Knudepunkt, Pm Størrelsen
og Retningen af den Kraft, der muligvis virker i m,
og de Forskydninger af m, der bliver Tale om,
foregaa i Pm’s Retningslinie og regnes positive i den
Retning, hvori Pm virker.
da m, db dcm--- Forskydningerne i Houedsystemet af Punk-
terne a, b, c-- i Retningerne Xa = — 1, Xb =— 1,
Xc = —1... som Følge af Belastningen Pm = l.
dma, dmb, Sme Forskydningerne i Hovedsystemet af Punktet m
i Retningen Pm som Følge af Belastningerne Xa = — 1,
Xb = -\, Xc = -1....
da a, dab, db a • ■ ■ Forskydningerne i Hovedsystemet af Punkterne
a,a,b--i Retningerne Xa =—l,Åra =—1,XÖ = — 1 ...
som Følge af Belastningerne Xa = — 1, Xb == — 1,
dat, dbf. dau, 3bu-- Forskydningerne i Hovedsystemet af
Punkterne a, b • • i Retningerne Xa —— 1, Xb — — 1...
som Følge af en Temperaturtilvæxt paa t° eller en
Eftergiven af Understøtningerne.
Almindelig gælder det, at d med en enkelt Index betyder en
Forskydning i det statisk ubestemte System, med dobbelt
Index en Forskydning i Hovedsystemet; den almindelige Regel
for Brugen af den dobbelte Index er den samme som tidli-
gere. Alle Forskydninger af Punkterne a, b, c - • • regnes posi-
tive i Retningerne Xa = -- 1, Xb = — 1, Xc = — 1....
Ved Hjælp af disse Betegnelser kan man nu danne et
Udtryk for Forskydningen da, idet man summerer de Bidrag,
som Kræfterne P, Størrelserne X, Temperaturvariationen og
Understøtningernes Eftergiven hver for sig levere. Kraften
Pr = 1 alene giver 8a = 8ai, Kraften Pj altsaa 8a = Pr. #al,
og paa samme Maade faas fra de andre Kræfter: P2.^a2,
^3 • das ■ • • Pm . dam, eller ialt X Pm 8am, idet m betegner et va-
riabelt Punkt. Kraften Xa = — 1 alene giver Bidraget Saa,