Teknisk Statik
Første Del

Kraften Xa altsaa — Xa.Saa, og analogt faas Bidragene — Xb Sa b, — Xc Sac- FSndelig giver Temperaturvariationen en Forskydning Sat og Understøtningernes Eftergiven en For- skydning Sau- Ved at lægge alle de nævnte Bidrag sammen kommer man til følgende Ligning for Sa (og de analoge Stør- relser Sb, <5C • • •): Sa = X Pm Sam — Xa ^aa — Xb ^ab — Xc Sac 1~ Sa t -p Sau, Sb = X Pm Sbm — Xa Sba — Xb Sbb — XcSb6 F Sb t + Sbu, Alle de paa højre Side staaende S kunne — om det end vilde blive besværligt — lindes ved Anvendelse af Arbejdsligningen paa Hovedsysteinet, saa de kunne betragtes som bekendte. De paa venstre Side staaende <5 ere enten givne Størrelser (givne Forskydninger af Understøtningspunkterne, hvis Xn, Xb--- ere Reaktioner, ofte lig Nul) eller bekendte Funktioner V s af X (hvis Xa er en Spænding, er Sa = + f tsa; sammen- lign (14) og (15) i forrige Paragraf). Størrelserne År kunne altsaa beregnes. Imidlertid opnaar man en stor Lettelse ved at omskrive Ligningerne ved Hjælp af Maxwell’s Sætning, eller det er egentlig først derved, de blive praktisk brugelige til Bestemmelse af X’erne; man faar: S a = x Pm Sm a — Xa Saa — Xb Sba — XcSca-p t + ^au, Sb = XPmSmb — XaSab — Xb Sbb — XcScb--- + Sbt (22). Nu betyde nemlig alle S paa højre Side i den første Ligning (undtagen dé to sidste) Forskydninger, der frembringes af Be- lastningen Xa =— 1, ligesaa frembringes alle Forskydningerne £ paa højre Side i 2den Ligning af Belastningen Xb = — 1 o. s. v., og til Bestemmelse af Forskydningerne af alle en Dragers Punkter for en given Belastning har man, som vi senere skulle se, Methoder, der forholdsvis let føre til Maalet. Men den nærmere Anvendelse af Ligningerne (22) kunne vi (lerfor først vise senere (§ 66), naar disse Methoder ere med- delte. Her skal det kun bemærkes, at det væsentligste For- trin, som Ligningerne (22) besidde fremfor Elasticitetslignin- gerne (17), maa søges i, at de direkte føre til Influenslinierne for Størrelserne X. Man vil have lagt Mærke til, at Udgangspunktet for Ud-