Teknisk Statik
Første Del

291 § 46. trykket for det virkelige Deformationsarbejde netop ere dem, S s der fremkaldes af Spændingerne S, altsaa her ds = -==- Naar El1 Systemets virkelige Defonnationsarbejde betegnes ved A, haves altsaa: (24). Ved Anvendelse af Arbejdsligningen med de virkelige (og altsaa sammenhørende) Belastninger og Forskydninger faas, idet de aktive ydre Kræfter og Reaktionerne sammenfattes under Betegnelsen Q: XQ^ = XSds = 2A, A = ±5QS, (25). hvor £ altsaa ere de virkelig foregaaende Forskydninger af de Knudepunkter, hvorpaa Kræfterne Q virke (i Q’s Retninger). Systemets virkelige Deformationsarbejde er altsaa kun afhængigt af Kræfternes og Formforandringernes Slutningsværdier og netop halv saa stort, som hvis Kræfterne Q hele Tiden virkede med deres Slutningsværdier (Clapeyrons Sætning). Allerede ved Hjælp af denne Sætning er man i Stand til at løse en Del simple Opgaver angaaende Bestemmelse af Formforandringer (se f. Ex. »Tekn. Elasticitetslære« S. 179, hvor der dog er Tale om Bøjningspaavirkninger, ikke blot om Træk eller Tryk), men man kan nu let vise, at man ved Anvendelse af Ud- trykket for Deformationsarbejdet kan behandle alle i § 42 og 44 ad anden Vej løste Problemer. I Slutningen af § 44 blev det vist, at Ligningerne til Be- stemmelse af de overtallige Størrelser X kunne skrives paa Formen (19): X . dc = X w”. d s og de analoge. oXa oåa Antages Understøtningerne urokkelige (z/c = 0) og Tempera- turen konstant, og erindres det, at dc skal betegne de virke- lige Forlængelser af Stængerne, svarende til de virkelige Spæn- Ss (lingerS, altsaa ds , blive Ligningerne: IjF _SS_ Ss VÄ.S£=O ... “ SX« EF ’ “ SXb EF som atter ved (24) kunne skrives: 19*