Teknisk Statik
Første Del

300 § 48. Skønt det her naturligvis var ligegyldigt, i hvilken Retning Momenterne regnedes positive, naar der blot fulgtes samme Regel for Mi og M‘, have vi dog holdt os til Definitionen ovenfor. En Temperaturvariation af den ovenfor angivne Art (t0, z/Z) giver Nedbøjningen: ft At . I2 1 . =----\ (— X) .€ -r- d X = 8 At~-y, J<A ' h 2 h idet At og h ere antagne konstante. En Eftergiven af Understøtningen giver et Bidrag til der bestemmes ved: 1 .bm = — JCi Ac. Da Understøtningens Reaktion bestaar af en lodret Kraft A og et Moment Ma, kommer SCiAc til at bestaa af to Led; for den tænkte Belastning haves, idet A og Ma regnes positive i de ved Pilespidser paa Figuren angivne Retninger: A1 = l, M1>a==l i. Antages Understøtningspunktet at synke Stykket a lodret nedad og Tangenten samme Steds at dreje sig Vinklen cp i Uhrvise- rens Retning, faas: 1 . Sm = — (— 1 • a — 1 • l ep) = a 4- Icp, hvilket Resultat naturligvis er selvindlysende. Exempel 2. En Bjælke, der hviler paa to simple Under- støtninger, er i Punktet C paavirket af Kraften P (Fig. 203, PI. 22); man skal bestemme Drejningen af Tangenten i C. Der tages Hensyn til en Temperaturvariation af den ovenfor angivne Art og til en Synkning af Understøtningerne A og B Stykkerne a og b lodret nedad. Momentfladen for den virkelige Belastning (P) er vist øverst i Fig. 203, og man har (med Begyndelsespunkt i A): N' = 0; M‘x=-\-B^x foræ<c, M‘x = P- (I—æ) for æ>c. Den tænkte Belastning er et Kraftpar med Moment 1, virkende i Punktet C; dets Omdrejningsretning vælges i Uhrviserens Retning, hvorved det bliver Drejningen af Tangenten i denne Retning, man faar bestemt. De derved fremkaldte Reaktioner