Teknisk Statik
Første Del

§ <8. 304 hvoraf C kan findes. Angaaende Bestemmelsen af Reaktionerne er der forøvrigt intet nyt at tilføje, ud over hvad der er med- delt i § 43; der er naturligvis i saa Henseende ingen Forskel paa, om det er en Gitter- eller en massiv Konstruktion, der foreligger. Ved i (29) at sætte alle z/c lig Nul og ligeledes alle /Ids og /ldq> paa en enkelt nær, medens man i Ligningen ind- fører den virkelige Belastning, faas som i § 43: y p ä 2Pb = N/lds, dier N = S P 8 (for /Ids = 1), (34). eller 1 p§ = M • Jd(f>, M = eller M~S P 8 (for /Jdy=lj, (35). hvor £ betegner de Forskydninger af Kræfterne P’s Angrebs- punkter, der svare til, at der i det Punkt, hvor N eller M søges, foregaar en Forlængelse z/c/s af Bueelementet eller en Ændring /I dtp af Vinklen mellem de konsekutive Tangenter. Har man med lodrette Kræfter at gøre, findes Influenslinierne for N og M let ved (34) og (35); ved at sætte alle Kræfter P lig Nul paa én nær og give denne ene Værdien 1 faas nemlig: N = eller N = £ (for ^ds = 1 ), (34a). e^ei = (for = (35a). Influenslinierne ere altsaa de til /Ids=l eller /Idcp = 7 sva- rende Nedbøjningslinier. — Vi skulle give et Par Exempler paa Anvendelsen heraf, idet vi holde os til saadanne simple Til- fælde, hvor Forskydningerne £ ere lette at konstruere. Exempel I. Man skal bestemme Influenslinien for Mo- mentet i Punktet C af Bjælken A B (Fig. 206, PI. 22). Man tænker sig Bjælken skaaren over i C og de to Bjælkeender atter forbundne ved et Charnier, saaledes at de kunne dreje sig, men ikke bevæge sig paa anden Maade i Forhold til hin- anden. Man foretager dernæst en uendelig lille Bevægelse af Systemet A C B, saaledes at Punktet C f. Ex. forskydes Stykket c c‘ i lodret Retning (d. v. s. at det er den lodrette Projektion af C’s Forskydning, der er c c'). Bjælkestykket AC drejer sig