Teknisk Statik
Første Del

— § 50. 306 Ved Parallelforskydningen faa alle Punkter paa Stykket B C den samme lodrette Bevægelse opad; disse Forskydninger kunne altsaa maales som Ordinater fra Axen a b til den« der- med parallele Linie c‘ b‘, idet b b1 = dds sin (p. Ved Drej- ningen bevæger B“ sig Stykket b b‘ nedad, og de andre Punk- ters lodrette Bevægelser kunne da maales som Ordinater til Linien a b‘ fra samme Axe a b som før. De resulterende Be- vægelser i lodret Retning ere nu fremstillede som Ordinater i den skraverede Flade a c c1 b‘, maalte lodret ud fra a b‘, og ved Division af disse Ordinater med z/c/s faas ifølge (34a) Influenslinien for N. Den skraverede Flade kan betragtes som Influensflade, naar man blot sætter bb'—sinq). Exempel 3. Den i Fig. 208, PI. 22, viste Konstruktion har to faste simple Understøtninger ved A og B og bestaar af to krumme Bjælker, der ere forbundne ved et friktionsløst Led i C (en 3-Charniers-Bue); man skal bestemme Influens- linien for Momentet i I). — Ligesom i Exempel 1 tænkes Bjælken skaaren over i D og de to Bjælkeender her atter for- bundne saaledes, at de frit kunne dreje sig, men ikke for- skydes i Forhold til hinanden. Ved den uendelig lille Be- vægelse, man derpaa meddeler Systemet ADCB, drejer AI) sig om A, B C om B og I) C om O, idet O er Skæringspunktet for Banenormalerne A I) og B C for Punkterne D’s og C’s Be- vægelse. De lodrette Projektioner af de forskellige Punkters Bevægelser ere derfor givne ved Ordinaterne til Linien a d c b, til hvis Bestemmelse det blot fordres, at man skal kende et enkelt Punkts lodrette Forskydning, f. Ex. d d‘. Den søgte Influensflade faas ved at dividere Ordinaterne til Linien a d eb med /_1d(f, d. v. s. den Vinkel, som Tangenterne i D til Bjælke- stykkerne D A og I) C danne med hinanden efter Bevægelsen^ og zldcp findes ganske som i Ex. 1: ddcf) = d d‘ f-- 4- -?-) == dd‘. —; \æ x'J xx adcb kan altsaa betragtes som Influenslinien for Af, hvis man blot sætter Ordinaten lodret under I) lig: d d‘ __x x‘ Iddcp li § 50. Anvendelse af Arbejdsligningen ti] Bereg- ning af statisk ubestemte Systemer. En statisk ube-