Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
307 § 50. steint Konstruktion kan ganske almindelig bestaa af en eller Here Bjælker, der blive paavirkede til Bøjning, og tillige inaaske af nogle Stænger, der kun strækkes eller sammen- trykkes. Naar man skal bestemme Spændinger og Deforma- tioner for et saadant System, maa man ligesom for Gitterkon- struktioner begynde med at vælge nogle overtallige Størrelser X, hvis Antal skal være saa stort, at man ved at sætte dem lig Nul faar et statisk bestemt System, Hovedsystemet. De overtallige Størrelser kunne vælges paa forskellig Maade; det kan være Reaktioner, Spændinger i overtallige Stænger, Mo- menter, Normal- eller Tangentialkræfter (Spændingerne i et Snit have i al Almindelighed en mod Snittet skraat rettet og excentrisk virkende Resultant, til hvis Bestemmelse der fordres tre givne Størrelser; man kan f. Ex. flytte Resultanten til Snittets Tyngdepunkt, hvorved der indkommer et Moment, og dér opløse den i en Komposant vinkelret paa og én i Snittet; det er den sidste, som er kaldt Tangentialkräften; Vridningspaavirkninger antages her ikke at forekomme). — I Fig. 209, PI. 22, er vist en Bjælke, der er indspændt ved A og simpelt understøttet ved B; der er altsaa én overtallig Stør- relse. Man kan vælge Reaktionen ved B eller Indspændings- momentet ved A, i hvilket sidste Tilfælde Hovedsystemet faar én fast og én bevægelig simpel Understøtning; men man kan lige saa godt vælge Momentet i et hvilketsomhelst andet Punkt, f. Ex. a, og Hovedsystemet bliver da den nederst i Fig. 209 fremstillede Bjælke, som har et Charnier ved a; at Momentet i a sættes lig Nul, vil netop sige, at de paa hver sin Side af a liggende Bjælkestykker frit kunne dreje sig, men ikke for- skydes i Forhold til hinanden. — Man vil næppe nogensinde vælge Normal- og Tangentialkraft i et Snit som overtallige Størrelser, uden at Momentet i Snittet ogsaa regnes som over- tallig I Fig. 210, PI. 22, er vist en krum Bjælke, der er ind- spændt i begge Ender, altsaa med 3 overtallige Størrelser. Naar man vælger disse som Moment, Normalkraft og Tan- gentialkraft i Snittet a, kommer Hovedsystemet til at bestaa af to adskilte Bjælker A a og B a; i Fig. 210& ere disse Bjælker viste flyttede noget bort fra hinanden og paavirkede af de overtallige Størrelser som ydre Kræfter. Størrelserne Xn (Mo- mentet), Xb (Normalkraften) og Xc (Tangentialkräften) eré na- turligvis lige store og modsat rettede for de to Bjælkestykker. 20*