Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
309 § 50. Vi gaa nu over til at vise, hvorledes man kan bestemme en Formforandring for et statisk ubestemt System, f. Ex. den af Belastningen P1? P2 • • • bevirkede Forskydning 8m af Punktet m (Fig. 210a) i den ved en punkteret Linie angivne Retning. Arbejdsligningen gælder lige saa godt for et statisk ubestemt som for et statisk bestemt System, saa man kan uden videre anvende Methoden i § 48, hvorefter man i Arbejdsligningen indfører de virkelige Forskydninger og en tænkt Belastning 1 i dm’s Retning. Derved faas den samme Ligning som (33) i § 48, nemlig: l.Sm + SClJ(- = ^-dS + ^-ds + ..-, (38). hvor Ci, Ni og Mi betyde de Reaktioner, Normalkræfter og Momenter, der fremkaldes i det statisk ubestemte System af Kraften 1 i Punktet m, medens N‘, M‘ og Jc ere de virkelige (d. v. s. de af Belastningen Pb Pt- følgende) Normalkræfter, Momenter og Forskydninger af Understøtningspunkterne i det statisk ubestemte System. Man skulde herefter foretage to forskellige Spændingsbestemmelser for det statisk ubestemte System, én med den tænkte Belastning 1, en anden med den virkelige Belastning • • Ligesom for Gitterkonstruktioner kan man imidlertid strax vise, at man kun behøver at foretage den ene Spændingsbe- stemmelse for det statisk ubestemte System. I Stedet for For- skydningen af Punktet m i det statisk ubestemte System (Fig. 210a) kan man nemlig sætte Forskydningen af m i Hovedsystemet (Fig. 210b), naar dette er paavirket baade af Kræfterne P og X. For at løse Opgaven i denne nye Form skal man i Arbejdsligningen indføre de virkelige Forskydninger (d. v. s. de Størrelser Mc, N‘, M‘, der i Hovedsystemet be- virkes af P og X, altsaa de samme som gælde for det statisk ubestemte System med Belastningen P, og som ogsaa indførtes i (38)), og en tænkt Belastning 1 i Punktet m og i £w’s Ret- ning, og man opnaar saaledes den Fordel at kunne lade den tænkte Belastning 1 virke paa Hovedsystemet og bestemme de tilsvarende Størrelser Ci, Ni, Mi som Reaktioner o. s. v. i Hovedsystemet. Paa den Maade kommer man til følgende Ligning til Bestemmelse af en Formforandring Sm i et statisk ubestemt System: