Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311
§ 50.
Form, fordi Arbejdsligningen ser anderledes ud for massive
Bjælker end for Gitterkonstruktioner.
Vi ville endnu vise, hvorledes Raisonnementet kommer
til at se ud, hvis Xa betyder et Moment som i Fig. 210, PI. 22.
Som sædvanlig betegner a Angrebspunktet for Kraften Xa,
men naar Xa er et Moment, vil dette sige »Angrebslinien« for
Momentet — den Linie, hvis Drejning indgaar i Udtrykket
for Xa’s virtuelle Arbejde. — I Fig. 210 betyder Xa i Virkelig-
heden to lige store og modsat drejende Momenter (se Fig 210b),
og a maa derfor betegne de to Linier, hvorpaa disse to Mo-
menter virke; Xa’s Arbejde angives ved Hjælp af den relative
Drejning al de to Linier a. I Almindelighed, og saaledes
ogsaa her, lader man Linieparret a være Tangenterne eller
Normalerne til hver sin Side af det Snit, hvis Moment ind-
føres som Xa. I det statisk ubestemte System (Fig. 210«) falde
disse to Linier sammen til én ; den virkelig foregaaende rela-
tive Drejning da af Linieparret a i det statisk ubestemte Sy-
stem er derfor Nul. I Hovedsystemet bevirke Kræfterne P
og X tilsammen en relativ Drejning Sa af Linieparret a, og
idet man maa have (\, = da, faas en Ligning til Bestemmelse
af Størrelserne X. — Man har nu. svarende til (40):
da = 0. ' (41).
findes ved (39). Den tænkte Belastning, der skal indføres
heri, bestaar af to Kraftpar med Moment 1 (vist i Fig. 210c;
Drejningerne da og ba regnes positive i Retningen Xa = — 1),
og er altsaa den samme, som benævnes »Belastningen Xa = — 1«;
de hermed sammenhørende Størrelser Ci)0, M,o> 3fli0 i (39) ere
følgelig Ca, Nai Ma, saa man faar:
1 . S. + J C. z/e - \ d , + \ dS^\NaetodS -
\ Mn € -ft d s,
hvor dc, N' og M' gælde for det statisk ubestemte System.
Heri skal man saa ifølge (41) og bn = da sætte 3a = 0 og
ved Hjælp af (37) indføre N' og M‘ som Funktioner af X. —
Hvis Xf) som i Fig. 210 betegner en Nonnalkraft og Xc en
Tangentialkraft, gaar man frem ganske paa samme Maade.
Xf, er i Virkeligheden to lige store og modsat rettede Kræfter
med Angrebspunkter i Punktparret b, hvis virkelige indbyrdes