Teknisk Statik
Første Del

322 § 51. Stiveren maa være lig denne Reaktion, og heraf udledes atter let Spændingen i Trækbaandene. Man ser, at man paa den Maade kommer til samme Resultat, som hvis man i Form- lerne ovenfor sætter p = 0, og dette er ogsaa ganske natur- ligt, da det at sætte v = 0 er det samme som at forudsætte Stiver og Trækbaand uendelig stive. Endvidere ser man, at 5i og S2 findes lidt for store ved at sætte v = 0, stemmende med, at Understøtningen C for den kontinuerlige Bjælke i Virkeligheden synker et lille Stykke; og ved en Synkning af Mellemunderstøtningen formindskes, som bekendt, Reaktionen her. Hvis det er Momentet i C, der er det største Moment for Bjælken, finder man aabenbart ogsaa dette noget for stort efter Tilnærmelsesmethoden; denne er altsaa i det hele paa den sikre Side og følgelig tilladelig. Fejlens Størrelse kan be- dømmes ved Værdien af v. — Endnu bemærkes det, at der i Almindelighed er grumme liden Anledning til at benytte den nøjagtige Beregning, fordi Armeringen næsten altid indrettes saaledes, at den paa en eller anden Maade kan efterspændes, og da Efterspændingen altid foretages paa fri Haand, kan der meget let derved bevirkes Begyndelsesspændinger i Systemet, hvortil det ikke er muligt at tage Hensyn i Beregningen. Den samme Beregning, som her er angivet for en armeret Bjælke, kan naturligvis ogsaa anvendes for et Hængeværk, som faas ved at vende op og ned paa Fig. 214; den eneste Forskel er, at Spændingerne Si, S2 og N skifte Fortegn. § 51. Maxwell’s Sætning med Anvendelser. Hele Undersøgelsen i § 45 for Gitterkonstruktioner kan let udvides til ogsaa at gælde for den Slags Konstruktioner, vi her be- handle. For det første benyttes Betegnelsen Smk med ganske den samme Betydning som tidligere: 1ste Bogstav i Index an- giver det Punkt, hvis Forskydning der er Tale om, og denne Forskydnings Retning, 2det Bogstav den Kraft 1, der frem- bringer Forskydningen, og Kraften l’s Retning. Til hvert Punkt m tænkes der at svare en vis Retning Pm, hvori baade en eventuel Kraft i Punktet virker, og hvori Forskydningen regnes; Smk betegner altsaa den Forskydning af Punktet m i Pm’s Retning, der frembringes af en Kraft 1 i Punktet k og virkende i Pks Retning. I Stedet for Punkter kunne endelig m og k lige saa godt betegne Punktpar, Linier, Liniepar. Maxwell's Sætning udsiger nu, at 1 . dmk — 1 . Skm. Beviset