Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
323
§ 51.
føres ganske som i § 45 ved at bestemme Smk og 8km ved
Hjælp af Arbejdsligningen, idet Understøtningerne antages
urokkelige og Temperaturen konstant. Indføres i Arbejds-
ligningen (32) de til Belastningen lm svarende Forskydninger
(N' = Nm, M‘ = Mm) og som Belastning Kraften (Kraftparret...)
1*, hvortil svarer N=Nk, M=Mk, faas:
lfc • ^km = } ds + \-j7J ds',
og ved dernæst at indføre Forskydningerne svarende til h og
Belastningen lm faas for l,n. §mk ganske det samme Udtryk,
blot med Nk og Nm, Mk og Mm ombyttede. Altsaa haves:
lfc • ^km = lm • ^nik' (45).
Ogsaa denne Sætnings Anvendelser ere Ord til andet de
samme som for Gitterkonstruktioner. Den fører saaledes di-
rekte til Influenslinien for en hvilkensomhelst Formforandring,
hvilket indses ganske som i § 45; de der anførte Exempler
(Ex. 1 og 2) kunne ogsaa benyttes her, naar man blot tænker
sig de Gitterbjælker, hvortil Betragtningerne der knyttedes,
erstattede med massive Konstruktioner. — Endvidere kan Sæt-
ningen benyttes til Bestemmelse af Spændingerne i statisk ube-
stemte Systemer. Raisonnementet er fremdeles ordret det samme
som for Gitterkonstruktioner; Ex. 3 og 4 i § 45 kunne lige
saa godt anvendes her, og det samme gælder om den alminde-
lige Udvikling, der i § 45 førte til Ligningerne (22); man kan
altsaa ogsaa her bestemme de overtallige Størrelser ved:
~ dma ^-a ^aa Xb &ba %c dca ’ • • 4“ &at ^au , 1
^b — Fm dmb Xa dab ^b &bb Xc ^cb • • • 4" ^bt 4“ ^bui / (46)
hvis man blot er i Stand til at finde alle de paa højre Side
staaende Forskydninger af Hovedsystemet; alle Forskydninger,
der indgaa i 1ste Ligning, fremkaldes af Belastningen Xa =—1,
de i 2den Ligning af Xb — — 1 o. s. v.; til deres Bestemmelse
vil der i det følgende blive angivet specielle Methoder, der
forholdsvis let føre til Maalet. — Endelig kan man paa samme
Maade som i § 45 vise, at Ligningerne (46) og (43) ere iden-
tiske Led for Led, saa man efter Behag kan skrive nogle Led
paa Formen (46), andre paa Formen (43); det kan navnlig
21*