Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
330
§ 53.
vises Maxwell’s Sætning let ved Hjælp af den udvidede Ar-
bejdsligning.
Endelig bliver det virkelige Deformationsarbejde for Sy-
stemet under Forudsætning af urokkelige Understøtninger og
konstant Temperatur:
A = i ( tF ds, (56)
og det kan benyttes til Bestemmelse af Formforandringer og
af Spændinger i statisk ubestemte Systemer paa samme Maade
som i § 52.
Vi skulle nu vise Anvendelsen af de udviklede alminde-
lige Ligninger paa et Par Exernpler, og vi vælge disse saa-
ledes, at navnlig Behandlingen af Forskydningen Q og det
vridende Moment Mv oplyses derved. Forøvrigt bemærkes
det strax, at man aldrig i Praxis behøver at tage Hensyn til
Forskydningen-, ogsaa Normalkraftens Indflydelse vil i særdeles
mange Tilfælde være forsvindende, men dog ikke i samme Grad
som Forskydningens. Naar der ved en Beregning for Praxis
ikke just fordres den yderste Nøjagtighed, behøver man kun at
tage Hensyn til de bøjende og vridende Momenter. Vridningens
Indflydelse er naturligvis ikke forsvindende; Grunden til,
at den ikke er medtaget allerede i § 47-52, er kun den,
at man ved Bygningskonstruktioner sjældnere har med
Vridningspaavirkninger at gøre, og naar man har det, vil
Tværsnittet af de til Vridning paavirkede Konstruktionsdele
kun i de færreste Tilfælde være et af dem, for hvilke man er
i Stand til at gennemføre Beregningen.
Exempel 1. For en Bjælke, der er indspændt i den ene
Ende og ensformig belastet med p pr. Længdeenhed (Fig. 202,
PI. 22). skal man bestemme det fra Forskydningen alene hid-
rørende Bidrag til den frie Endes Nedbøjning. — Den virke-
lige Belastning p giver i Punktet x (se Fig.), naar () regnes
positiv paa sædvanlig Maade:
Q‘ = — px.
Den tænkte Belastning — en lodret Kraft 1 i den frie Ende
af Bjælken — giver i samme Punkt:
^«-1.
Ifølge (54) faas da, idet zlc, t0 og z// ere Nul: