Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
§ 56.
(59) kan altsaa kun anvendes, hvis Stangpolygonen ingen lod-
rette Sider indeholder.
§ 56. Formler for Kræfterne v for Gitterbjælker
(simple Trekantsystemer), a) Gitteret dannes alene
af Diagonaler. Her er det simplest at lade Nedbøjnings-
linien angive de lodrette Forskydninger baade af Hovedets og
Fodens Knudepunkter, saa den i forrige Paragraf omtalte
Stangpolygon bliver den, der dannes af Diagonalerne. I Fig.
223, PI. 24, er vist et Stykke af en saadan Gitterbjælke, paa-
virket af Belastningen 1: k. Der frembringes kun Spændinger
i de tre Stænger i Trekanten (m-1), m, (m + 1); Spændingerne
betegnes ved store Bogstaver, O,/) • ■ •, Stængernes Længder
ved smaa Bogstaver; forøvrigt fremgaa Betegnelserne af Fi-
guren. Ifølge (58) haves nu:
vm — S S' • Hs = Om ■ dom -f- Dtn ' /4dm Dm + i ■ ^dm^i,
saa man har blot at finde Spændingerne i de tre Stænger
fra Belastningen 1:X for at danne Udtrykket for vm. De tre
Spændinger kunne f. Ex. beregnes ved Formlerne (2) og (3b)
i § 29, idet man sætter M,n-i — Mm+\ = 0, Mm — 4-1. Derved
findes:
secajm „ , see (pm n________________
Om =-----r--- ----h--+ -r , ,
hm nm am
og ved Indførelse heraf bliver Udtrykket for vm, naar m be-
tegner et Knudepunkt i Foden:
vm = ~ (— JOm sec o)m + Jdm sec (pm + ddnl+1 see <pm+kk (60)
“m
Ved en lignende Fremgångsmaade findes, naar m betegner et
Knudepunkt i Hovedet (Fig. 224, PI. 24):
vm == (+ 4um see vm — sec cpm — 4dm+i see cpm+^. (61)-
Størrelserne z/o, z/u, Jd indføres som sædvanlig som po-
sitive eller negative, eftersom de tilsvarende Stænger forlænges
eller forkortes. De i Formlerne indgaaende Vinkler kan man
i Almindelighed lade betyde de spidse Vinkler, som Stængerne
danne med den vandrette, og man behøver saa ikke at bryde
sig videre om deres Fortegn, da de kun indgaa med deres
Secans. Kun naar Vertikalen gennem m ikke passerer mellem
Punkterne (m—1) og(m -j- 1), bliver man nødt til at regne Foi-
tegnet for Vinklerne ep paa en bestemt Maade (se Fig. 225, PI.
SCC (pm + 1