Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
§ 56.
24; her er den vandrette Linie, hvorfra y skal maales, stadig
trukket gennem det Endepunkt af vedkommende Stang, som
man først støder paa, naar Stangpolygonen 1, 2, 3, 4 -gennem-
løbes i den nævnte Orden, og cp er regnet positiv i Uhrvise-
rens Retning. I Fig. 225 ses tillige, hvorledes Højderne h
skulle maales).
For ved Hjælp af ovenstaaende at bestemme Nedbøjnings-
linien for en Gitterbjælke med en given Belastning maa man
først finde de af Belastningen følgende Spændinger og deraf
atter Stængernes Forlængelser z/o, z/u, Jd -- ved Hjælp af
. Oo
d() = jpF °t> de analoge. Som tidligere omtalt indfører man
her altid Stængernes fulde Tværsnit (uden Fradrag af Nitte-
huller) og regner til Gengæld E lidt mindre end den virkelige
Værdi (f. Ex. 1 800 000—2 000 000 kg./cm2. i Stedet for 2 000 000
—2 150 000 kg./cm2.). Dernæst beregnes Kræfterne v (rene Tal)
efter Formlerne ovenfor, og man mangler saa blot at tegne
en Tovpolygon med Poldistance 1 til disse Kræfter; Poldi-
stancen 1 og Kræfterne v afsættes efter samme Maalestok. —
Er det et statisk ubestemt System, man skal behandle, maa
man ogsaa her begynde med at finde de af den givne Belast-
ning følgende virkelige Spændinger og deraf Stængernes For
længelser. Men naar de først ere bekendte, kan man benytte
de samme Formler for Kræfterne v som for statisk bestemte
Systemer, og disse Formler skulle anvendes paa det statisk
bestemte Hovedsystem, man faar ved at bortkaste alle de
overtallige Størrelser (smign. Ligning (13) i § 44.)
Hvis man, som beskrevet, uden videre benytter Poldistan-
cen 1, finder man naturligvis Nedbøjningerne efter Tegnin-
gens Maalestok for Længder, men derved blive de saa smaa,
at man slet ikke kan maale dem. For at faa et brugeligt Re-
sultat maa man se at faa Nedbøjningerne til at vise sig i for-
størret Maalestok (i Forhold til Tegningens Længdeniaalestok),
og dette opnaas ved at benytte Poldistancen i Stedet for 1;
en Division af Poldistancen med n medfører n Gange saa store
Ordinater i Tovpolygonen. Vil man specielt have Nedbøjnin-
gerne i sand Størrelse, vælges blot i lig Tegningens Maalestoks-
forhold for Længder. — Desuden har man naturligvis altid