Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
345 § 56. 24; her er den vandrette Linie, hvorfra y skal maales, stadig trukket gennem det Endepunkt af vedkommende Stang, som man først støder paa, naar Stangpolygonen 1, 2, 3, 4 -gennem- løbes i den nævnte Orden, og cp er regnet positiv i Uhrvise- rens Retning. I Fig. 225 ses tillige, hvorledes Højderne h skulle maales). For ved Hjælp af ovenstaaende at bestemme Nedbøjnings- linien for en Gitterbjælke med en given Belastning maa man først finde de af Belastningen følgende Spændinger og deraf atter Stængernes Forlængelser z/o, z/u, Jd -- ved Hjælp af . Oo d() = jpF °t> de analoge. Som tidligere omtalt indfører man her altid Stængernes fulde Tværsnit (uden Fradrag af Nitte- huller) og regner til Gengæld E lidt mindre end den virkelige Værdi (f. Ex. 1 800 000—2 000 000 kg./cm2. i Stedet for 2 000 000 —2 150 000 kg./cm2.). Dernæst beregnes Kræfterne v (rene Tal) efter Formlerne ovenfor, og man mangler saa blot at tegne en Tovpolygon med Poldistance 1 til disse Kræfter; Poldi- stancen 1 og Kræfterne v afsættes efter samme Maalestok. — Er det et statisk ubestemt System, man skal behandle, maa man ogsaa her begynde med at finde de af den givne Belast- ning følgende virkelige Spændinger og deraf Stængernes For længelser. Men naar de først ere bekendte, kan man benytte de samme Formler for Kræfterne v som for statisk bestemte Systemer, og disse Formler skulle anvendes paa det statisk bestemte Hovedsystem, man faar ved at bortkaste alle de overtallige Størrelser (smign. Ligning (13) i § 44.) Hvis man, som beskrevet, uden videre benytter Poldistan- cen 1, finder man naturligvis Nedbøjningerne efter Tegnin- gens Maalestok for Længder, men derved blive de saa smaa, at man slet ikke kan maale dem. For at faa et brugeligt Re- sultat maa man se at faa Nedbøjningerne til at vise sig i for- størret Maalestok (i Forhold til Tegningens Længdeniaalestok), og dette opnaas ved at benytte Poldistancen i Stedet for 1; en Division af Poldistancen med n medfører n Gange saa store Ordinater i Tovpolygonen. Vil man specielt have Nedbøjnin- gerne i sand Størrelse, vælges blot i lig Tegningens Maalestoks- forhold for Længder. — Desuden har man naturligvis altid