Teknisk Statik
Første Del

346 § 56. Lov til at multiplicere Kræfter og Poldistance med de samme Konstanter, og heraf benytter man sig ofte for at undgaa at medtage forskellige konstante Faktorer ved Beregningen af Kræfterne v. Størrelserne z/o, /lu ••• indeholde f. Ex. alle det samme E som Divisor, og den kan uden videre bortkastes, naar man blot bruger Poldistancen E (eller- E); for en Pa- ralleldrager er hm konstant og kan udelades, naar blot Poldi- stancen multipliceres dermed o. s. v. Kun maa man huske paa, at Kræfterne v i saa Fald ikke mere er rene Tal. Endnu mangler man blot en Axe (Slutlinie for Tovpoly- gonen), hvorfra Nedbøjningerne skulle maales, men den faas i Almindelighed let derved, at Nedbøjningerne i enkelte Punk- ter ere bekendte paa Forhaand; i Understøtningspunkterne ere Nedbøjningerne enten Nul, eller man ved, hvor meget Under- støtningerne synke. I Stedet for at tegne en Tovpolygon er det ofte bekvemmere og lige saa hurtigt at beregne de enkelte Ordinater i Nedbøj- ningslinien som Momenter i en Bjælke, belastet med Kræfterne v. Hvorledes denne Bjælke skal være understøttet, afhænger af Omstændighederne; det afgøres let ved Sammenligning med den Maade, hvorpaa Slutlinien indlægges, hvis man tegner en Tovpolygon (smign. »Tekn. Elasticitetslære, S. 88—89). Hvis den Bjælke, for hvilken man skal bestemme Nedbøjnings- linien, kun naar over én Aabning (simpelt understøttet Bjælke, Bue o. 1.), skal den tænkte Bjælke, hvorpaa man skal lade Kræfterne v virke, have to simple Understøtninger; thi Tovpolygonen acb (Fig. 226, PI. 24) med Slutlinien ab maa være Momentkurve for en Bjælke, der er simpelt understøttet i Vertikalerne gennem a og b, da Momenterne lier ere Nul. Hvis Understøtningerne A og B (Fig. 226) synke Stykkerne /la og /Ib, skal man blot, hvis man konstruerer Nedbøjningslinien som Tovpolygon, maale Ordinaterne ud fra Axen a‘b‘ i Stedet for fra ab; vil man derimod beregne Nedbøjningerne som Mo- menter, maa man helst begynde med at antage Understøtnin- gerne urokkelige, hvorved man finder Størrelserne tj, og først bagefter tilføje Ordinaterne tf i Trapezet aba'b'; disse Ordi- nater beregnes ved (idet x = l): , æ' a x x at i] — — ■ /la -|—y /Ib.