Teknisk Statik
Første Del

347 § 56. I Fig. 227, Pl. 24, er vist en Gitterbjælke, der er simpelt under- støttet i A og B og forlænget ud over Understøtningerne til C og D. Tovpolygonen til Kræfterne v er cabd, og Axen, hvorfra Nedbøjningerne skulle maales, er den rette Linie a b. Heraf følger, at man kan beregne Nedbøjningerne som Momenter i en Bjælke, der er indspændt ved C og D og for- synet med Charmerer ved A og B (smign. »Tekn. Elasticitets- lære S. 105). — Paa lignende Maade maa man i alle enkelte Tilfælde afgøre, hvorledes den tænkte Bjælke skal være under- støttet, paa hvilken man skal lade Kræfterne v virke, naar man vil finde Nedbøjningerne ved en Momentberegning. Selve denne Beregning udføres lettest paa den i Slutningen af § 9 viste Maade. Meget ofte har man kun Brug for Nedbøjningerne af enten Hovedets eller Fodens Knudepunkter alene I Fig. 228, PI. 24, antages det, at man har beregnet alle de enkelte Kræfter v (Vi, Vi, v3--), og at Tovpolygonen til dem er den punkterede Polygon a, 1', 2', 3'- -, medens man kun har Brug for den fuldt optrukne Polygon a, 2', 4'■ •der angiver Fodens Ned- bøjninger. Man kan da lægge Mærke til, at den punkterede Polygon er Momentkuve for Bjælken AB, naar alle Kræfter v virke direkte, medens Momentkurven for Bjælken bliver den fuldt optrukne Polygon, hvis Kræfterne v antages indirekte virkende (Belastning paa Foden). Heraf følger, at man kan fordele v3, vb og v7 paa Fodens Knudepunkter, inden man giver sig til at tegne Tovpolygonen eller beregne Momenterne; man faar paa den Maade den søgte Nedbøjningslinie med mindre Arbejde. I Punkt 4 skal man altsaa anbringe Kraften: 1^-3 . Aß Xr+T<Ps +VfT/6 eller under Forudsætning af lige store Faglængder: 4- 1 (v3 + P5)- De til en Temperaturvariation svarende Nedbøjninger kunne findes paa samme Maade som de af en Belastning føl- gende; man skal blot i Formlerne for Kræfterne p indføre de til Temperaturvariationen svarende Forlængelser af Stængerne. Baade i (60) og (61) have de to fra Diagonalerne hidrø- rende Led samme Fortegn. Som Regel ville imidlertid Spæn- dingerne i to paa hinanden følgende Diagonaler have modsat Fortegn, saa i Virkeligheden ville Bidragene fra de to Diago-