Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
357
§ 58-
Faglængderne, der bestemme Formen, samt de deraf bereg
nede Vinkler ere indskrevne. I Fig. 240b er i hver Vinkel
angivet dens cot., og paa hver Stang er skrevet dens Spæn-
ding o i kg./cm.* (taget fra Exemplet i forrige Paragraf).
Først beregnes Vinkelændringerne og d&3 — —
Man finder:
E. =(3634-411) 0,902+(363—395) 0.902=^669,
E z/^3=(-415-395). l,057+(-415+296) • 0,900=-963=-E • z/#8.
Idet Stangen 1-2 danner Vinklen ß2 med den vandrette, haves
= 1.107, tg ß3 = — 1.107, = 0.949,
tø ß2 == — 411 • 1.107 = — 455,
#3 tø ßs - (>2 tø ßi — + 13,
. tg ß3 = 4- 395 • (— 1.107) = — 437,
(h tø ßi — <J3tgß3= + 156,
tø ft = — 296.0.949 == — 281,
hvorved endelig findes:
E v2 = E • J&2o3 tø ß3 — = + 669 + 18 = + 687,
E • v3 = E • + 04 tø ßi — o3tgß3 = -\- 963 + 156 = 4- 1119.
b. Man skal dernæst bestemme Kraften u3 under Forud-
sætning af, at det kun er Fodens Nedbøj ningslinie, der søges.
Stangpolygonen dannes da af Fodens Stænger 1-3-5 •••, og
da de ere vandrette, blive Vinklerne ß lig Nul, og man har:
E • v3 — hvor ip3 er den i Fig. 240/) angivne Vinkel, og
endvidere z/^3 = — (z/«i 4~ + z/a2), idet ah a2 og &‘3 ere de
tre Trekantvinkler med Toppunkt i 3. Ved de i Fig. 240Z>
paaskrevne Tal lindes:
E. zla, = (—411 —363) • 0.902 + (—411 — 395) • 0.102 = — 780,
E ■ dß‘3= (som ovenfor) — 963,
E ■ da2 = (132 296) ■ (—0.053) + (132 — 413) • 1.053 = — 319,
— E p3 =-— E 7jty3 = — 2062,
hvilket stemmer med den i Talexemplet i forrige Paragraf
fundne Værdi af v3 4- | (v2 vß.
§ 58. Formler for Kræfterne v for massive Bjæl-
ker. Vi betragte her kun lige eller plankrumme Bjælker,
hvis Normalsnit ere paavirkede alene af bøjende Momenter M
og Normalkræfter N. For saadanne er Nedbøjningslinien en
kontinuerlig krummet Kurve, der naturligvis ligesom Nedbøj-