Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
357 § 58- Faglængderne, der bestemme Formen, samt de deraf bereg nede Vinkler ere indskrevne. I Fig. 240b er i hver Vinkel angivet dens cot., og paa hver Stang er skrevet dens Spæn- ding o i kg./cm.* (taget fra Exemplet i forrige Paragraf). Først beregnes Vinkelændringerne og d&3 — — Man finder: E. =(3634-411) 0,902+(363—395) 0.902=^669, E z/^3=(-415-395). l,057+(-415+296) • 0,900=-963=-E • z/#8. Idet Stangen 1-2 danner Vinklen ß2 med den vandrette, haves = 1.107, tg ß3 = — 1.107, = 0.949, tø ß2 == — 411 • 1.107 = — 455, #3 tø ßs - (>2 tø ßi — + 13, . tg ß3 = 4- 395 • (— 1.107) = — 437, (h tø ßi — <J3tgß3= + 156, tø ft = — 296.0.949 == — 281, hvorved endelig findes: E v2 = E • J&2o3 tø ß3 — = + 669 + 18 = + 687, E • v3 = E • + 04 tø ßi — o3tgß3 = -\- 963 + 156 = 4- 1119. b. Man skal dernæst bestemme Kraften u3 under Forud- sætning af, at det kun er Fodens Nedbøj ningslinie, der søges. Stangpolygonen dannes da af Fodens Stænger 1-3-5 •••, og da de ere vandrette, blive Vinklerne ß lig Nul, og man har: E • v3 — hvor ip3 er den i Fig. 240/) angivne Vinkel, og endvidere z/^3 = — (z/«i 4~ + z/a2), idet ah a2 og &‘3 ere de tre Trekantvinkler med Toppunkt i 3. Ved de i Fig. 240Z> paaskrevne Tal lindes: E. zla, = (—411 —363) • 0.902 + (—411 — 395) • 0.102 = — 780, E ■ dß‘3= (som ovenfor) — 963, E ■ da2 = (132 296) ■ (—0.053) + (132 — 413) • 1.053 = — 319, — E p3 =-— E 7jty3 = — 2062, hvilket stemmer med den i Talexemplet i forrige Paragraf fundne Værdi af v3 4- | (v2 vß. § 58. Formler for Kræfterne v for massive Bjæl- ker. Vi betragte her kun lige eller plankrumme Bjælker, hvis Normalsnit ere paavirkede alene af bøjende Momenter M og Normalkræfter N. For saadanne er Nedbøjningslinien en kontinuerlig krummet Kurve, der naturligvis ligesom Nedbøj-