Teknisk Statik
Første Del

356 § 57. z/Ss , ^S2 . I 1. = 2 SJ • Js=--------cota2------— cot a3 + —~ s3 S-2 Af Figuren findes endvidere: $i = Pi (cot a.2 cot a3), hvorved man endelig kommer til: /jot,, = i —-------I cot Ct3 -j- I ~ ~r I COt Ct2, tOO). \ Si Sa / X Si S3 / eller idet /fei Gi Zls2 Ö2 4S3 03 .. V = E’ TT ~ E’ ~s7 — É’ hvor 6 betegner Spændingen pr. Arealenhed: E ■ zlai — (<h—ö2) cot a3 4- (oi—03) cot a2. (66a). Ved Hjælp heraf er man i Stand til at beregne Ændringerne af alle de enkelte Vinkler mellem Stængerne i en Gitterdrager, der er dannet som et simpelt Trekantsystem. Specielt kan man ogsaa ved Kombination med (59) i Slutningen af § 55 beregne Kræfterne o, der tjene til Bestemmelse af Nedbøjnings- linierne. (59) skrives nu bedst: E • vm — E ■ zJ&m 4“ Ow+i tg ßm+i tg ßm, (67). Størrelserne E ■ vm kunne uden videre benyttes som Kræfter, naar man blot ogsaa multiplicerer Poldistancen med E. Man begynder med at vælge den Stangpolygon (smign. § 55), paa hvilken man vil anvende (67); er det Nedbøjningslinien for Hovedet af Drageren, man søger, maa Stangpolygonen dannes af Hovedets Stænger; vil man i Fig. 229, PI. 24, finde Ned- bøjningerne af alle Knudepunkterne, maa man bruge Stang- polygonen A, 1, 2, 3 «. dannet af Gitterstængerne. Det erin- dres, at Stangpolygonen ingen lodrette Sider maa indeholde. Vinklen er den under Stangpolygonen liggende Vinkel mellem to paa hinanden følgende Sider; den findes ved (66a), enten direkte eller som Sum af Tilvæxterne til en Række en- kelte Trekantvinkler. Talexempel. a. Man skal bestemme Kræfterne v2 og v3 for den i Fig. 229, PI. 24, viste Drager, der behandledes ad anden Vej i forrige Paragraf. — Den betragtede Stangpolygon A, 1, 2, 3, 4 • • er vist i Fig. 240a, PI. 25, hvor Dragerhøjderne og