Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
361
§ 58.
Zm-i j?T sec tym—b ~ pi SeC
£jm-l
og Belastningskurven er tegnet ved at forbinde de saaledes
fundne Punkter med rette Linier. Naar man nu i Stedet for
den kontinuerlig fordelte Belastning z vil sætte en Række
Enkeltkræfter v, skulde man egentlig dele Belastningskurvens
Areal i Strimler ved lodrette Linier gennem »Knudepunkterne«
(ni—1) m • • • for at faa Nedbøjningerne rigtige i disse Punkter,
men da det er ulige bekvemmere at lade Kræfterne v angribe
i Knudepunkterne, kan man godt, naar man i det hele vil
nøjes med en Tilnærmelse, gøre dette og altsaa lægge Skille-
linierne midt mellem Knudepunkterne (Strimlernes I yngde-
punkter falde da ikke nøjagtig i Knudepunkterne, men naar
Afstanden mellem disse ikke gøres for stor, er Fejlen ikke be-
tydelig). Endvidere kan man nøjagtig nok sætte:
M
Vm ~ | -4- . Zm = (km H- + SCC(pm , (71)
eller naar Faglængderne ere lige store, Å.,n =
hvad man sædvanligvis kan sørge for:
= sec (72)
Mm
Mm betyder Momentet i m og tf)m Vinklen mellem Tangenten
im og den vandrette; Im kan man lade betyde en Middelværdi
af Inertimomentet paa Stykket omkring m. I Stedet ior (71)
og (72) benyttes ofte:
Vm = 2 (^*«4“ m + 1)' T~ sec(f,»i ■> (71°)
* m
vm = k-Mm ~ secg>m , (72a)
og Poldistancen skal da være EI0, medens den ved Benyttelse
af (71) og (72) er 1. Tilnærmelsesmethoden giver altid nogen-
lunde paalidelige Resultater, naar Momenterne variere jævnt
(uden skarpe Knæk i Momentkurven). Alle de almindelige Be-
mærkninger i § 56 angaaende Maalestoksforholdet ved Tov-
polygonens Konstruktion og angaaende Beregningen af Ned-
bøjningerne som Momenter gælde ogsaa her.
Fra Temperaturvariationen alene kan angives nogle ganske
analoge Bidrag til Kræfterne v. Den ensformige Temperatur-