Teknisk Statik
Første Del

361 § 58. Zm-i j?T sec tym—b ~ pi SeC £jm-l og Belastningskurven er tegnet ved at forbinde de saaledes fundne Punkter med rette Linier. Naar man nu i Stedet for den kontinuerlig fordelte Belastning z vil sætte en Række Enkeltkræfter v, skulde man egentlig dele Belastningskurvens Areal i Strimler ved lodrette Linier gennem »Knudepunkterne« (ni—1) m • • • for at faa Nedbøjningerne rigtige i disse Punkter, men da det er ulige bekvemmere at lade Kræfterne v angribe i Knudepunkterne, kan man godt, naar man i det hele vil nøjes med en Tilnærmelse, gøre dette og altsaa lægge Skille- linierne midt mellem Knudepunkterne (Strimlernes I yngde- punkter falde da ikke nøjagtig i Knudepunkterne, men naar Afstanden mellem disse ikke gøres for stor, er Fejlen ikke be- tydelig). Endvidere kan man nøjagtig nok sætte: M Vm ~ | -4- . Zm = (km H- + SCC(pm , (71) eller naar Faglængderne ere lige store, Å.,n = hvad man sædvanligvis kan sørge for: = sec (72) Mm Mm betyder Momentet i m og tf)m Vinklen mellem Tangenten im og den vandrette; Im kan man lade betyde en Middelværdi af Inertimomentet paa Stykket omkring m. I Stedet ior (71) og (72) benyttes ofte: Vm = 2 (^*«4“ m + 1)' T~ sec(f,»i ■> (71°) * m vm = k-Mm ~ secg>m , (72a) og Poldistancen skal da være EI0, medens den ved Benyttelse af (71) og (72) er 1. Tilnærmelsesmethoden giver altid nogen- lunde paalidelige Resultater, naar Momenterne variere jævnt (uden skarpe Knæk i Momentkurven). Alle de almindelige Be- mærkninger i § 56 angaaende Maalestoksforholdet ved Tov- polygonens Konstruktion og angaaende Beregningen af Ned- bøjningerne som Momenter gælde ogsaa her. Fra Temperaturvariationen alene kan angives nogle ganske analoge Bidrag til Kræfterne v. Den ensformige Temperatur-