Teknisk Statik
Første Del

§ 58. 360 „T n d(f zlt \ z =■= £ EI0 \ t0 see2 ep -see ep j, (69c). hvilke Formler benyttes i Forbindelse med Poldistancen I enkelte Tilfælde, navnlig naar det gælder om at føre et almindeligt Bevis for en eller anden Sætning, er det virke- lig simplest at regne med den kontinuerlig fordelte Belastning z, men ellers vil man i Almindelighed foretrække at erstatte denne med Enkeltkræfter. Dette kan gøres ved at dele Be- lastningskurvens Areal i Strimler og i hver Strimmels Tyngde- punkt anbringe en Kraft af Størrelse som Strimlens Areal. Tovpolygonen til disse Kræfter tangerer som bekendt den virkelige Tovkurve i Skillelinierne mellem Strimlerne, og Ordi- naterne i Skillelinierne ere derfor nøjagtige. Hvis det gælder om at finde de rigtige Nedbøjninger i en bestemt Række Punk- ter, maa man altsaa lægge Skillelinierne netop gennem disse Punkter. Men naar man vil regne saa nøjagtig som muligt, maa man forøvrigt helst finde Enkeltkræfterne v til Bestem- melse af Nedbøjningslinien direkte, uden Benyttelse af Belast- ningskurven med Ordinaterne z som Gennemgangsled; hvor- ledes man kan bære sig ad hermed, skal blive vist nedenfor; her skal først udvikles en Tilnærmelsesmethode, som i de fleste Tilfælde er nøjagtig nok. Det viste sig ovenfor, at Normalkraftens Bidrag til Belast- ningen z var Nul for en vandret, lige Bjælke, og man kan deraf slutte, at det maa være ret forsvindende ogsaa for svagt krummede Bjælker, der ikke afvige meget fra den vandrette. Men ogsaa for stærkere krummede Bjælker vil zN i Alminde- lighed være lille i Sammenligning med zM, da jo i det hele taget de Formforandringer, der hidrøre fra Bøjning, ere langt større end de, der hidrøre fra direkte Træk eller Tryk. Hvis man derfor vil lade sig nøje med en Tilnærmelse, kan man, idet Temperaturen antages konstant, sætte M I z = zM = =- see ep eller = M-’ see ep, (70). eftersom man bruger Poldistancen 1 eller EI0. — I Eig. 241, PI. 25, ses Stykket (m—1) — (/n-M) af Bjælken, og neden- under er tegnet Belastningskurven med Ordinater z. Af disse har man kun beregnet Ordinaterne i de Punkter (ni—1), m • • hvis Nedbøjninger man specielt søger, altsaa