Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
363
§ 58.
naar man indfører følgende Tilnærmelse, som altid kan gøres
nøjagtig nok: i Stedet for den kontinuerlig krumme Bjælke
sættes en Bjælke-Polygon med retlinede Sider af endelig
Længde og med Vinkelspidserne faldende i de »Knudepunkter«,
hvis Nedbøjninger man specielt søger; de bøjende Momenter
antages at variere efter rette Linier fra Knudepunkt til Knude-
punkt, saa de ere fuldstændig bestemte ved Værdierne i Knude-
punkterne; Normalkraften samt Bjælkens Tværsnit antages
konstant fra Knudepunkt til Knudepunkt, men varierer pludse-
lig i Knudepunkterne. Der bruges Betegnelserne:
Mm er det bøjende Moment i m,
Nm » Normalkraften paa Stykket (m—1)—m (en konstant Middel-
værdi),
Fm » Tværsnitsarealet» » » » I
begge konstante,
Im » Inertimomentet » » » » )
sm » Længden af Korden (m— 1) — m,
» den vandrette Projektion af samme Korde,
Cf)m » Vinklen mellem den vandrette og Korden sm (den, som
ovenfor er kaldt ßin),
hm » den konstante Højde af Bjælken paa Stykket (m — l)-m.
I Fig. 242, PI. 25, er vist Stykket (m — 1) — (m-f-1) af
den omtalte Bjælke-Polygon. Vinkelændringen kan be-
stemmes ved en simpel Anvendelse af Arbejdsligningen (som
i § 48), idet man som Belastning i denne indfører de to i
Fig. 242 viste Kraftpar med Moment 1, der virke hvert paa
sin af de to Polygonsider. Derved findes:
C Mi M , Mt .
dS-~) £~h dS ’
hvor Mi betegner Momenterne fra den nævnte tænkte Belast-
ning, M de virkelige Momenter. Integralerne maa deles i to
Led, et for liver af Polygonsiderne. For Siden sm haves:
Mi>x == • æ , M x = Mm — i. Mul . — ,
Sm "in
Momentkurven for de virkelige Momenter paa Stykket sm er
vist i Fig. 242. Naar man foreløbig ser bort fra Temperatur-
variationens Virkning, faas fra Siden sm alene, idet x'= sm—x-