Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
371
§ 59.
og naar heri indføres:
ym—ym-i==km(Jgßm—tgaj = smcosßm
sin (ßm — a)____ sin (ßm — a)
cos ßm ■ cos a m cos a
faas:
zl sm
sin^ . sec ,
cos ßm cos a /
sin (ßm — a) _______________________
cos a
hvorved endelig:
ZB — cos ct y»i ^rn ~^sm sec /5m].
(80)
Formlen er lige anvendelig, enten Stangpolygonen indgaar
i en Gitter- eller i en massiv Bjælke, naar man blot indfører
de rigtige Kræfter p; den anvendes naturligvis kun, hvis Kræf-
terne v ere beregnede i Forvejen; kender man tilfældigvis
Størrelserne , benyttes (79) direkte. Man maa kun erindre,
at Formlen bliver ubrugelig, naar Stangpolygonen indeholder
lodrette Sider. Dette Tilfælde indtræder imidlertid ikke sjæl-
dent ved Buedragere, til hvis Beregning (80) specielt finder
Anvendelse. I Fig. 246, PI. 25, antages det saaledes, at man
kender de Kræfter u, der give Nedbøjningerne af Hovedets
Knudepunkter, og at man skal finde Tilvæxten til Afstanden
mellem A og B. Man maa benytte Stangpolygonen A, 0, 2, 4, 6, B,
men da den indeholder to lodrette Sider, A-0 og 6-B, kan (80)
ikke anvendes direkte. Man kan imidlertid klare sig ved at
tænke sig de to punkterede Stænger tilføjede ved hver Ende;
naar disse Stænger forudsættes uendelig stive (z/s — 0 for dem),
vil Tilvæxten til Længden A‘ B‘ være lig den søgte Tilvæxt
til AB. Man anvender altsaa (80) paa Stangpolygonen A‘, 0,
2, 4, 6, B‘-y Leddet 2 Jsm • sec ßm forandres ikke derved, da
4 s = 0 for Stængerne A'0 og 6 B‘; Leddet ym vm kommer
derimod til at omfatte ogsaa Kræfterne v0 og v6, der kunne
beregnes efter de tidligere udviklede Formler (disse to Kræfter
bruges ikke ved Konstruktion af de lodrette Nedbøjninger, da
Kræfterne v her skulle virke paa en i A og B simpelt under-
støttet Bjælke). — Den Stangpolygon, paa hvilken man an-
vender (80), maa naturligvis altid vælges saaledes, at den har
Vinkelspidser i alle de Knudepunkter, hvori man har Kræfter o
virkende. I Fig. 246 maa man saaledes vælge Polygonen
A‘, 0, 1, 2, 3 • • •, hvis man har beregnet Kræfterne i>b v2, v3 • • •.
Størrelsen z// kan naturligvis ogsaa findes ved en simpel
Anvendelse af Arbejdsligningen, idet man som tænkt Belastning
24*