Teknisk Statik
Første Del

§ 60. 374 videre maa man først beregne Ændringen af Længden 2-3, som ikke er en Stang i Systemet, og hertil kan man benytte (79). Ved at anvende denne Ligning paa Stangpolygonen, dannet af Stængerne s2 og s3 i Fig. 239a, PI. 25, findes: z/si = ri ■ zlcty, + ds2 cosa* + z/s3 cosa^ hvilken Relation forøvrigt ogsaa let udledes af det første Ud- tryk for i § 57. Ved at anvende dette paa/\ 0, 3, 2, hvor Ændringen af Vinklen ved 0 findes som Differens mellem Ændringerne af Vinklerne ved 0 i de to først behandlede Tre- kanter, bestemmes z/2-3, hvorefter man let gaar videre. B. Forskydningsplaner. § 60. Bevægelser af uforanderlige plane Figurer i deres Plan. I det foregaaende have vi set, hvorledes man kan bestemme Forskydningskomposanterne (Nedbøjningerne) for en Konstruktions Punkter i bestemte Retninger, og herved er man ogsaa i Stand til at finde Punkternes resulterende Forskydninger, idet man kun behøver at konstruere Nedbøj- ningerne i to forskellige Retninger. Naar der imidlertid spør- ges om de resulterende Forskydninger, vil det i Almindelighed være hurtigere og simplere at tegne en saakaldet Forskyd- ningsplan, saaledes som det skal blive vist i dette Afsnit. Herved faar man ofte Brug for at lade Konstruktionen eller Dele af den bevæge sig i Planen som et uforanderligt Hele og konstruere de af de enkelte Punkter gennemløbne Baner, og vi ville derfor begynde med at udlede nogle simple Egen- skaber ved saadanne Bevægelser. Ligesom Systemernes Form- forandringer skalle ogsaa de her undersøgte Bevægelser forud- sættes saa smaa, at de nøjagtig nok kunne behandles som uende- lig smaa. En uendelig lille Bevægelse af en uforanderlig plan Figur i sin Plan kan altid betragtes som en Drejning om et Punkt, der benævnes det øjeblikkelige Drejningspunkt eller Polen*). Ethvert Punkt bevæger sig altsaa i en Retning, der staar vinkelret paa Radius fra Polen til Punktet, og hvis man blot kender to Punkters Bevægelsesretninger, kan Polen bestemmes ') I Noten S. 253 er denne Sætning bevist.