Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
375
§ 60.
som Skæringspunkt for de to Banenormaler. Bevægelsen af
en Figur Fi kan herved tænkes at foregaa i Forhold til den
faste Plan eller i Forhold til en anden (hvilende eller som
hvilende betragtet) Figur F2 (Fig. 250, PI. 26). Polen benævnes
i det følgende P, og specielt forstaas ved Pi,2 Polen for Ft i
Forhold til F2. Ply2 kan betragtes som et fælles Punkt for
Figurerne Fr og F2 (de kunne ligefrem forbindes ved et frik-
tionsløst Led i P1(2, uden at Bevægelsen derved forandres);
Polen er det eneste Punkt af den bevægelige Figur, der ligger
stille under Bevægelsen.
Figuren F2 er hidtil antaget hvilende. Bevæger F2 sig
imidlertid i Forhold til den faste Plan eller til en tredie Figur
F3 om Polen P2,8, medens F\ i Forhold til F2 drejer sig om
Pl2, saa kan der blive Spørgsmaal om at bestemme Fi’s Be-
vægelse direkte i Forhold til F3 (i Fig. 250 antages F3 at være
den faste Plan). Denne Bevægelse er en Drejning om en Pol
Px 3, der kan bestemmes, hvis man blot kender Banerne foi
to af Fj’s Punkter i Forhold til F3. Et saadant Punkts Bane
kendes altid, nemlig P1)2’s; dette Punkt er nemlig fælles for
F\ og F2, og som hørende med til F2 maa det di eje sig om
p2S; 1Ji2 s Banenormal er altsaa Linien Pi,z P^s, og da den er
et’geometrisk Sted for 1\3, maa disse tre Poler ligge i en ret
Linie Hvis man tillige kender Bevægelsesretningen af et
andet Punkt af L\ i Forhold til F3 (i Fig. 250 angiver den
punkterede Pil a’s Bevægelsesretning), kan Pi,3 bestemmes.
Polen for to modstaaende Sider 1 og 3 i en leddet Firkant (Fig.
251, PI. 26) er Skæringspunktet for Firkantens to andre Sider,
2 og 4.
Ved Drejningen af en Figur ab (Fig. 252a, PI. 26) om
Polen P staa de enkelte Punkters Baner vinkelret paa Radierne
fra Polen, og Bevægelsens Størrelse er proportional med Læng-
den af disse Radier, idet Vinkeldrejningen overalt er den
samme. Huis man derfor (Fig. 252/?) ud fra et I unkt O af,
sætter de af de enkelte Punkter a, b ■ ■ • gennemløbne Veje aa‘,
bb‘ • • • som ()a‘, ()b‘ • • ■ i Størrelse og Retning, maa Endepunk-
terne a‘,b'--- bestemme en Figur, der er ligedannet med den
givne Figur ab, men drejet 90\ ved Fig. 252b kan man altsaa
finde Størrelse og Retning af alle Punkternes Bevægelse, naar
man blot kender Bevægelserne af to Punkter. I Stedet for at
tegne en særlig Figur som Fig. 252b er følgende Fremstillings-