Teknisk Statik
Første Del

376 § 61. maade imidlertid ofte bekvemmere. Man drejer alle Punk- ternes Forskydninger 90° til samme Side, afsætter altsaa (Fig. 252a) aa‘ = aa, paa selve Radien Pa, ligesaa bb‘ bb, paa Radien Pb o. s. v.; aa,, bb,--- ville vi kalde de vinkelrette For- skydninger for a,b---. Endepunkterne a,,b,--- af de vinkelrette Forskydninger bestemme da, som man let ser, en ny Figur, der er ligedannet og ligedan beliggende med den givne Figur a,b--- med Hensyn til Polen P. Ogsaa herved er man altsaa iStand til at finde alle Punkternes Forskydninger, naar man blot kender dem for to Punkter; c’s Forskydning er i Størrelse lig cci, der findes ved a, c, ac, og c’s Bane staar vinkelret paa cci. — I Fig. 250, hvor Bevægelsen foregaar som ovenfor defi- neret, kendes Polen P1)3 for Figuren F/s absolute Bevægelse; antages endvidere Størrelsen af o’s Forskydning givet, afsættes denne som aa, ind mod Polen, og deraf kan saa udledes For- skydningen af de andre Punkter i Figuren F,; Størrelsen af Bevægelsen af b (= Pb2) er f. Ex. givet ved bb,, idet a,b,^ab. — I Fig. 253, PI. 26, ere F, og Fz forbundne ved et friktions- løst Led i b (= P, 2), og man kender Forskydningerne aa‘ og cc‘ i Størrelse og Retning af Punkterne a og c i Forhold til den faste Plan (F3). Ved Hjælp af hver af de vinkelrette For- skydninger aa, og cc, bestemmes et geometrisk Sted (a, b, ab og c, b, ^=. cb) for Endepunktet b, af b’s vinkelrette For- skydning, og idet man nu kender Banerne for to Punkter i hver af Figurerne, kunne ogsaa Polerne P, s og P2 3 findes. Man kan specielt lægge Mærke til den i dette Exempel be- nyttede Egenskab: naar man kun kender Forskydningen (aa‘) af el enkelt af en bevægelig Figurs Punkter (a), kan heraf ud- ledes et geometrisk Sted for Endepunktet af den vinkelrette For- skydning af et hvilketsomhelst andet Punkt (for Punktet b er det geometriske Sted Linien a, b, ab). Naar cc, = cc' = 0 i Fig. 253, faas samme Bevægelse som i Fig. 250. § 61. Villiot’s Forskydningsplan. Ved denne kan man meget simpelt finde de virkelige Forskydninger af alle en Gitter bjælkes Punkter. Hele Methoden beror paa Løsnin- gen af følgende Opgave (Fig. 254a, PI. 26): Stangsystemet abc undergaar en Flytning og en Formforandring; det er givet, at a forskydes til a‘ og b til b‘, og at Stængerne ac og bc faa bekendte Længdetilvæxter; man skal konstruere c’s nye Be- liggenhed. — Man kan da tænke sig Stængernes Forbindelse