Teknisk Statik
Første Del

380 § 61. med Drageren i Fig. 256a, og de resulterende Forskydninger af Punkterne b, c, d- • • maales da som b“ b‘, c“ c‘, d“ d‘ ■ • •. I Fig. 256a lodret under Drageren er tegnet Nedbøjnings- linien, hvis Ordinater angive Punkternes Bevægelser i lodret Retning; den er funden ved at projicere Forskydningsplanens Punkter ind paa Vertikalerne gennem Dragerens Knudepunkter (Nedbøjningen af f. Ex c er lig Projektionen c‘i af den resulterende Bevægelse c“ c‘ paa en lodret Linie). Da Figuren a"b“c"-- er ligedannet med abc --, falde alle Punkterne b“i, c“}, d‘\ i den rette Linie a\ e'i, Slutlinien for Nedbøjnings- linien. Hvis man kun har Brug for Nedbøjningslinien, men ikke for Punkternes resulterende Forskydninger, behøver man derfor slet ikke at tegne Figuren a“ b“ c“ ■ ■ men har kun at projicere For skydning spionens Punkter ind paa de lodrette gen- nem Dragerens Knudepunkter. Dette gælder dog kun, naar e’s Bane er vandret. Naar man, som vi hidtil have gjort, begynder med For- skydningsplanens Konstruktion ved den ene Ende af Drageren og efterhaanden skrider frem mod den anden Ende, fjerne de fundne Punkter a‘, b‘, c‘, d‘ (se Fig. 255Z> og 256/?) sig mere og mere fra hinanden, og Figuren antager let uforholds- mæssige Dimensioner. Det er derfor i Almindelighed praktisk først at tegne sin Forskydningsplan under den Forudsætning, at et Punkt og en Retning i Nærheden af Midten blive ufor- andrede. I Fig. 256c, hvor der er tegnet en ny Forskydnings- plan for Drageren i Fig. 256a (men med en anden Belastning og altsaa andre Forlængelser af Stængerne end i Fig. 256fc), er det saaledes forudsat, at Punktet b ligger stille, og at Stangen 4 beholder sin Retning; b‘ falder da i O, d‘ findes alene ved Forkortelsen af Stangen 4, af b‘ og d‘ udledes c‘ og tilsidst a' og e‘. I Virkeligheden skal imidlertid a ligge stille og e kun bevæge sig i en vandret Linie. Til Forskyd- ningerne Oa‘, Ob1, Oc‘ - ■ ■ skal derfor endnu føjes de Veje, som Punkterne gennemløbe, naar man meddeler Drageren, betragtet som en uforanderlig Figur, en saadan Bevægelse i sin Plan, at man faar den anbragt rigtig i Forhold til Understøtnin- gerne. Denne Bevægelse kan betragtes som en Drejning om et eller andet Punkt, og naar man afsætter de af Punkterne «, b, c-- ved Drejningen gennemløbne Veje indad mod Polen som a“ O, b“ O, c“ O • • •, maa derfor ligesom ovenfor a“, b“, c“ • • •