Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
381 § 61 bestemme en Figur, der er ligedannet med den opiindelige Drager, men drejet 90°. Figuren a“, b“, c“ • • • er i Fig. 256c bestemt ved, at a“ og a‘ maa falde sammen, da a’s resul- terende Bevægelse skal være Nul, og ved at e“ e‘ skal være vandret, a“ e“ lodret. Hele Konstruktionen udføres i Virkelig- heden ganske som i Fig. 256ft; det er altsaa i saa Henseende ligegyldigt, hvilke Forudsætninger man gaar ud fra ved Forskydningsplanens Konstruktion. Det behøver heller ikke nødvendigvis at være et Knudepunkt, man forudsætter fast- liggende; man kunde godt i Fig. 256c have valgt f. Ex. Midt- punktet af Stangen 4 i Stedet for hvis Drageren havde været symmetrisk i Henseende til baade Dimensioner og Belastning, vilde i saa Fald ogsaa Forskydningsplanen være bleven symmetrisk om den lodrette gennem Polen, hvorved Figuren a", b“, c“ • • • vilde reduceres til et Punkt («'). Forudsætningen om, at Stangen 4 beholder sin Retning, vilde nemlig i dette Tilfælde være korrekt, og den Bevægelse, man tilsidst skulde foretage med Drageren for at faa den til at ligge rigtig i Forhold til Understøtningerne, vilde reduceres til en Parallelforskydning. Af dette Exempel vil det fremgaa, at man kan benytte følgende almindelige Methode til Konstruktion af Forskyd- ningsplanen: man begynder med at antage, at et vilkaailigt Punkt ligger fast, og at en Stang gennem dette Punkt be- holder sin Retning; under disse Forudsætninger kan man let tegne Forskydningsplanen, men til de derved fundne F orskyd- ninger maa man saa føje dem, som de enkelte Punkter faa, naar man bagefter foretager en saadan Bevægelse med Sy- stemet, at det kommer til at ligge rigtig i Forhold til Om- givelserne (Understøtningerne). Bestemmelsen af de fra den sidste Bevægelse hidrørende Forskydninger kan altid ligesom i Exemplet i Fig- 256 reduceres dertil, at man skal tegne en Figur, der er ligedannet med det givne System, men drejet 90°, og den egentlige Vanskelighed bestaar da i at finde Punk- ter’ nok til Bestemmelse af denne Figur. Dette kan under- tiden blive ret kompliceret; *) vi skulle her indskrænke os til at behandle endnu et enkelt Exempel. *) Videre gaaende Undersøgelser heraf meddeles af Müller-Breslau (»Die graphische Statik d. Baukoustr.«, II, 1, S. 64-86).