Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
381
§ 61
bestemme en Figur, der er ligedannet med den opiindelige
Drager, men drejet 90°. Figuren a“, b“, c“ • • • er i Fig. 256c
bestemt ved, at a“ og a‘ maa falde sammen, da a’s resul-
terende Bevægelse skal være Nul, og ved at e“ e‘ skal være
vandret, a“ e“ lodret. Hele Konstruktionen udføres i Virkelig-
heden ganske som i Fig. 256ft; det er altsaa i saa Henseende
ligegyldigt, hvilke Forudsætninger man gaar ud fra ved
Forskydningsplanens Konstruktion. Det behøver heller ikke
nødvendigvis at være et Knudepunkt, man forudsætter fast-
liggende; man kunde godt i Fig. 256c have valgt f. Ex. Midt-
punktet af Stangen 4 i Stedet for hvis Drageren havde
været symmetrisk i Henseende til baade Dimensioner og
Belastning, vilde i saa Fald ogsaa Forskydningsplanen være
bleven symmetrisk om den lodrette gennem Polen, hvorved
Figuren a", b“, c“ • • • vilde reduceres til et Punkt («').
Forudsætningen om, at Stangen 4 beholder sin Retning, vilde
nemlig i dette Tilfælde være korrekt, og den Bevægelse, man
tilsidst skulde foretage med Drageren for at faa den til at
ligge rigtig i Forhold til Understøtningerne, vilde reduceres
til en Parallelforskydning.
Af dette Exempel vil det fremgaa, at man kan benytte
følgende almindelige Methode til Konstruktion af Forskyd-
ningsplanen: man begynder med at antage, at et vilkaailigt
Punkt ligger fast, og at en Stang gennem dette Punkt be-
holder sin Retning; under disse Forudsætninger kan man let
tegne Forskydningsplanen, men til de derved fundne F orskyd-
ninger maa man saa føje dem, som de enkelte Punkter faa,
naar man bagefter foretager en saadan Bevægelse med Sy-
stemet, at det kommer til at ligge rigtig i Forhold til Om-
givelserne (Understøtningerne). Bestemmelsen af de fra den
sidste Bevægelse hidrørende Forskydninger kan altid ligesom
i Exemplet i Fig- 256 reduceres dertil, at man skal tegne en
Figur, der er ligedannet med det givne System, men drejet
90°, og den egentlige Vanskelighed bestaar da i at finde Punk-
ter’ nok til Bestemmelse af denne Figur. Dette kan under-
tiden blive ret kompliceret; *) vi skulle her indskrænke os til
at behandle endnu et enkelt Exempel.
*) Videre gaaende Undersøgelser heraf meddeles af Müller-Breslau (»Die
graphische Statik d. Baukoustr.«, II, 1, S. 64-86).