Teknisk Statik
Første Del

382 § 62. Man skal konstruere Forskydningsplanen for den i Fig. 257, PI. 26, viste Tre-Charniers-Bue (bestaaende af to Gitter- bjælker Fi og Fiy der ere forbundne ved et friktionsløst Led i c og have faste simple Understøtninger ved a og b). Man kan da f. Ex. begynde med at antage a fastliggende, saaledes som det virkelig er Tilfældet, og Stangen l’s Retning uforan- dret. Punktet a‘ i Forskydningsplanen falder da sammen med Polen 0; de til Knudepunkterne i F2 svarende Punkter i Forskydningsplanen findes let, i Fig. 257 er kun angivet det sidste af dem, c1. For nu at gaa videre til Bjælken Fr maa man gøre en ny Antagelse, f. Ex. fat Stangen 2 beholder sin Retning, men saa behandles Ft uden Vanskelighed; kun det sidst fundne Punkt F er angivet i Figuren. Ved den Bevæ- gelse, som nu skal foretages med Systemet som et uforander- ligt Hele, drejer F2 sig om a, og i Forhold til F2 drejer F1 sig om c; ved Bevægelsen skal opnaas, at Punktet b kommer til- bage til sin oprindelige Beliggenhed. I den allerede tegnede Del af Forskydningsplanen er fundet Forskydningen OF af b; ved Drejningen skal b altsaa gennemløbe Vejen F 0, saa Fs Banenormal er bbL . L F 0; c’s Banenormal er ac, saa Polen for F,’s Bevægelse i Forhold til den faste Plan er Skærings- punktet P1>8 for bF og ac. Afsættes den vinkelrette Forskyd- ning for b som bF — F 0, kan heraf udledes c’s vinkelrette Forskydning cci ved F Ci 7^ bc, og ved i Forskydningsplanen at afsætte c“ O lig og vinkelret paa ccj findes Punktet c“, hvorved den søgte, 90° drejede Figur i Virkeligheden er be- stemt, idet a" og F' falde i a‘ og F. Den her benyttede Be- vægelse af Figurerne F1 og F2 er nøjagtig den samme som den i Fig. 250 studerede; hvis man havde begyndt Forskyd- ningsplanens Konstruktion med at antage et andet Punkt af F2 end a fastliggende, vilde det have været den i Fig. 253 be- handlede Bevægelse, man bagefter skulde have gjort Brug af. — Det vil i Almindelighed være praktisk, for ikke at faa de to Figurer a“ c“ og b“ c“ til at falde ind over hinanden, at tegne Forskydningsplanerne for Fx og F2 hver for sig; naar man ved Behandlingen af F2 er naaet til c', kan man parallelfor- skyde OF hen til en ny Stilling og fortsætte med Behand- lingen af I\ her. §62. Müller-Breslau’s Stangpoly gon-M ethode. *) •) Müller-Breslau: Die graphische Statik, II, 1, S. 86 o. f.