Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
379 § 61. sin Retning. Det til a svarende Punkt a‘ falder da i Polen O, og b1 lindes ved at afsætte Stangen l’s Forkortelse ud fra O i Retningen ba- Punkterne c1, d‘ og e‘ findes dernæst ganske som i Fig. 255, og specielt ses e’s Forskydning at være givet ved Oe1. Hvis man nu overførte alle de enkelte Punk- ters Forskydninger fra Fig. 25Gb til Fig. 256a (under Hensyn ti] Maalestoksforholdet), kunde man dér optegne Dragerens Form efter Deformationen, og denne Form vilde være rigtig til Trods for den ovenfor gjorte, forkerte Forudsætning om Stangen l’s Retning; men den deformerede Drager vilde ikke ligge rigtig i Forhold til Understøtningen e. Imidlertid be- høver man for at skaffe den rigtige Beliggenhed til Veje kun at foretage en Drejning om det faste Punkt a, saaledes at e kommer ned i den vandrette Linie, hvori det er bundet til at bevæge sig; og det er aabenbart ganske ligegyldigt, om det er den deformerede Drager eller Drageren i sin oprindelige Skikkelse, man underkaster Drejningen; Punkternes Afstande fra Drejningscentret a afvige nemlig kun uendelig lidt fra hinanden i de to Tilfælde, og Bevægelserne blive derfor de samme paa uendelig smaa Størrelser af 2den Orden næi. For at finde de enkelte Punkters resulterende Forskydninger staar det altsaa endnu tilbage at bestemme de ved Drejningen gennemløbne Veje og sammensætte dem med de alleiede i Forskydningsplanen fundne Bevægelser Oa1, Ob1, Oc‘--. For at udføre denne Sammensætning vil det være praktisk at al- sætte de ved Drejningen gennemløbne Veje i I"orskydnings- planen ind mod Polen, for Punktet d f. Ex. som d“ O (i Stør- relse og Retning); de to Bevægelseskomposanter for d ere da d“ O og O d‘, og Resultanten heraf er d“ d‘ (fra d“ til dj. Fra forrige Paragraf er det imidlertid bekendt, at alle de med d“ analoge Punkter maa danne en Figur, der er ligedannet med den oprindelige Drager, men drejet 90° (smign. Fig. 252a og b), og denne Figur er bestemt, hvis man blot kan finde to al dens Punkter. Dette er her meget let; da a er et fast Punkt, skal dets resulterende Bevægelse a“ a‘ være Nul, saa a“ falder sammen med a‘ (og 0); den resulterende Bevægelse e" e‘ af e skal være vandret, saa e“ maa ligge i den vandrette Linie gennem e‘, hvorefter e“ kan bestemmes ved, at a“ e“ skal staa vinkelret paa ae. Nu tegnes Figuren a“ b d e c ligedannet