Teknisk Statik
Første Del

384 § 62. positive mod Uhrviseren. Af Vinklerne ty beregnes endvidere Længderne af de vinkelrette o ved (82), og nu har man alt fornødent til Konstruktion af Forskydningsplanen (nederst i Fig. 259). Idet Punkt 0 ligger fast, falder det tilsvarende PunktO' i Forskydningsplanen sammen med Polen O. Punk- tet 1' findes, da si beholder sin Retning, ved blot at afsætte ud fra O (alle z/s ere i Figuren antagne positive undtagen z/sn__i). Punktet 2' findes ved ud fra 1' at afsætte og i Ende- punktet heraf oprejse den vinkelrette o2. Ved Afsætningen af Størrelserne (> maa man passe paa, om den betragtede Stang i Polygonen drejer sig til den ene eller den anden Side, hvilket afgøres ved Fortegnet for ty efter Bemærkningen herom ovenfor; i Fig. 259 er ved en lille Pil for hver Stang antydet dens Drejningsretning, og saadanne Pile er det i Almindelighed praktisk at anbringe samtidig med Beregningen af Vinklerne ty. Af 2' udledes 3' ved og p3 o. s. v. Alle z/s afsættes pa- rallelt med de tilsvarende s, alle (> vinkelret paa disse. I den saaledes konstruerede Forskydningsplan angives Forskydnin- gerne af Punkterne 1, 2, ■m i Størrelse og Retning ved Linie- stykkerne 0 1', O2' -- Om1 (Straalerne fra Polen), men na- turligvis ere disse Forskydninger kun de endelige, hvis den Forudsætning er rigtig, at Punktet 0 ligger fast, og at Stangens beholder sin Retning. I modsat Fald maa man endnu fore- tage en saadan Bevægelse med Stangpolygonen som et ufor- anderligt Hele (alle Sidelængder og Vinkler uforanderlige), at den kommer i rigtig Beliggenhed til Omgivelserne. Denne Bevægelse kan altid opfattes som en Drejning, og naar man afsætter de herved af Punkterne gennemløbne Veje i Forskyd- ningsplanen indad mod Polen som 0" O, 1" O • • • m“ O, maa Punkterne 0°, bestemme en Figur, der er ligedannet med den givne Stangpolygon, men drejet 90°. Er denne Figur konstrueret (den er ikke tegnet i Fig. 259), maaler man Punk- ternes resulterende Forskydninger som ()"()', 1" 1'• • • m" zn'. Hele denne sidste Del af Konstruktionen er ordret den samme som ved Villiot’s Forskydningsplan; ligeledes kan man paa samme Maade som der udlede Nedbøjningslinien af Forskyd- ningsplanen. Naar man skal anvende ovenstaaende til at bestemme en massiv Bjælkes Formforandringer, begynder man ligesom i § 58 med at vælge en Række Punkter, »Knudepunkterne«,