Teknisk Statik
Første Del

§ 62. 386 med forholdsvis faa Knudepunkter i stor indbyrdes Afstand og dog opnaa tilstrækkelig Nøjagtighed. I Fig. 260, PI. 26, er vist et Stykke af den krumme Bjælke med Knudepunkterne (m—1) og m. Den Forlængelse af Kor- den sm, som hidrører fra Momenterne, kan som sædvanlig findes ved Arbejdsligningen, idet man som tænkt Belastning indfører de to i Figuren viste Kræfter 1. I det vilkaarlige Punkt x give de Momentet 1-y, og her kan man nøjagtig nok i Stedet for den Kurve, hvorefter Bjælkens Midtlinie virkelig er formet, paa Stykket (m—1) — m sætte en Parabel, saa y er udtrykt ved: V , 4/, 2, y = • æ • xx — æ2), s s m m idet f betegner den vinkelret paa Korden maalte Pilhøjde for Buen (m—1) — m. Momenterne fra den virkelige Belastning paa Bjælken antages at variere efter en ret Linie paa Stykket (m — 1) — in, som antydet nederst i Figuren, saa man sætter: Sm Sm Nu faas ved Arbejdsligningen, idet d‘sm kun betegner det fra Momenterne hidrørende Bidrag til Forlængelsen: Sm Sm z/' S»i ^S = ~3 \ 1 æ -p æ) (sm X X’2) (Ix , ' Clm' S i 1/ m tj O O 2 f Sm Mm—i H- /i Mm—i -J- Afwl JSm==3EFm' 2 ----2-----’ (85rt) idet f-sm = fi km, naar /\ betegner den lodret maalte Pilhøjde. Ved Udførelsen af Integrationen har man sat ds = dx. Det fra en Temperaturvariation hidrørende beregnes efter (766) i § 58, Forlængelsen dsm herfra er stosm. Vil man anvende Methoden paa Gitterbjælker, maa z/3- beregnes som Summen af en Række Trekantvinklers Æn- dringer efter de i § 57 udviklede Formler. Endnu skal der blot gøres opmærksom paa, at man meget let kan tegne den her omtalte Forskydningsplan, hvis man i Forvejen har konstrueret en Nedbøjningslinie for Stangpoly- gonen. I Fig. 261, PI. 27, er abc-- et Stykke af den be-