Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
391
§ 63.
de andre Ligninger. Betingelsen (86) ses nu at skulle sup-
pleres med:
D > 0; (86a)
hvis begge disse Betingelser ere tilfredsstillede, har man baade
det rette Antal Ligninger, og Spændingerne antage endelige og
bestemte Værdier, der foruden af Systemets Form kun ere
afhængige af Belastningen.
Er derimod D = 0, blive Spændingerne i Almindelighed
uendelige, og et System, hvor endelige ydre Kræfter frem-
bringe uendelig store Spændinger, er ubrugeligt. Kun hvis
tillige alle Størrelserne Dq ere Nul, kunne Spændingerne dog
blive endelige; men medens Determinanten I) kun er afhængig
af Systemets Form, indeholder Dq de ydre Kræfter, og Dq kan
derfor kun blive Nul for specielle Værdier af Belastningen.
Men i Praxis er det meget sjældent, man kan lade sig nøje
med, at Systemet kun er i Stand til at modstaa ganske spe-
cielle ydre Kræfter, og heri ligger ogsaa Grunden til, at der
allerede i Definitionen af den statiske Bestemthed tales om en
vilkaarlig Belastning-, man kommer saaledes i alle Tilfælde til
det Resultat, at Betingelsen D<0 skal være opfyldt.
For at føre et tilstrækkeligt Bevis for, at et System er
indvendig statisk bestemt ifølge Definitionen ovenfor, skulde
man altsaa undersøge en Determinant I) af Ordenen 2 k, i
Virkeligheden kan man dog heldigvis altid undgaa dette.
Definitionen fordrer nemlig kun, at man skal linde endelige
og bestemte Spændinger i Systemets Stænger for en vilkaarlig
Belastning, men naturligvis kan man benytte hvilkensomhelst
Methode til selve Bestemmelsen af Spændingerne. I de aller
Heste praktisk forekommende Tilfælde kan man derfor, naar
man først har sikret sig, at (86) er tilfredsstillet, nøjes med at
antage en eller anden Belastning paa Systemet og undersøge,
om man f. Ex. kan tegne Kraftpolygonerne for alle Knude-
punkterne; man maa blot passe paa, at man ikke tilfældigvis
faar valgt en speciel Belastning. Som oftest kan man nu faa
disse Kraftpolygoner, eller maaske endog et Diagram, tegnet,
og hermed er Sagen strax afgjort; og selv om man maaske
træffer paa Vanskeligheder, — man kan f. Ex. støde paa
Knudepunkter, hvorfra der udgaar mere end tre Stænger med