Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
391 § 63. de andre Ligninger. Betingelsen (86) ses nu at skulle sup- pleres med: D > 0; (86a) hvis begge disse Betingelser ere tilfredsstillede, har man baade det rette Antal Ligninger, og Spændingerne antage endelige og bestemte Værdier, der foruden af Systemets Form kun ere afhængige af Belastningen. Er derimod D = 0, blive Spændingerne i Almindelighed uendelige, og et System, hvor endelige ydre Kræfter frem- bringe uendelig store Spændinger, er ubrugeligt. Kun hvis tillige alle Størrelserne Dq ere Nul, kunne Spændingerne dog blive endelige; men medens Determinanten I) kun er afhængig af Systemets Form, indeholder Dq de ydre Kræfter, og Dq kan derfor kun blive Nul for specielle Værdier af Belastningen. Men i Praxis er det meget sjældent, man kan lade sig nøje med, at Systemet kun er i Stand til at modstaa ganske spe- cielle ydre Kræfter, og heri ligger ogsaa Grunden til, at der allerede i Definitionen af den statiske Bestemthed tales om en vilkaarlig Belastning-, man kommer saaledes i alle Tilfælde til det Resultat, at Betingelsen D<0 skal være opfyldt. For at føre et tilstrækkeligt Bevis for, at et System er indvendig statisk bestemt ifølge Definitionen ovenfor, skulde man altsaa undersøge en Determinant I) af Ordenen 2 k, i Virkeligheden kan man dog heldigvis altid undgaa dette. Definitionen fordrer nemlig kun, at man skal linde endelige og bestemte Spændinger i Systemets Stænger for en vilkaarlig Belastning, men naturligvis kan man benytte hvilkensomhelst Methode til selve Bestemmelsen af Spændingerne. I de aller Heste praktisk forekommende Tilfælde kan man derfor, naar man først har sikret sig, at (86) er tilfredsstillet, nøjes med at antage en eller anden Belastning paa Systemet og undersøge, om man f. Ex. kan tegne Kraftpolygonerne for alle Knude- punkterne; man maa blot passe paa, at man ikke tilfældigvis faar valgt en speciel Belastning. Som oftest kan man nu faa disse Kraftpolygoner, eller maaske endog et Diagram, tegnet, og hermed er Sagen strax afgjort; og selv om man maaske træffer paa Vanskeligheder, — man kan f. Ex. støde paa Knudepunkter, hvorfra der udgaar mere end tre Stænger med