Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
§ 63.
Fig. 2632b; her er s = 9, k = 6, s = 2k—3. Stangen 3 tages bort,
og man søger Polen Pa,c for Bevægelsen af c, naar a antages
fastliggende. Pa,c maa for det første ligge paa 6, da denne
Stang drejer sig om Punktet (l,a) og altsaa er Punktet (5,c)’s
Banenormal. Et andet geometrisk Sted for Pa>c er Forbindel-
seslinien mellem Pa>b og P0)C; disse tre Poler ligge i en ret
Linie, a og b ere modstaaende Sider i den leddede Firkant
1, a, 4, b, hvorfor Pa,b er Skæringspunktet for 1 og 4; paa
samme Maade findes Pf)>c ved Firkanten b, 2, c, 5 som Skæ-
ringspunkt for 2 og 5. Da Pa,c i Figuren ikke falder i Linien
3, hindres enhver Bevægelse af c i Forhold til a ved Indsæt-
telse af Stangen 3, og naar a og c ligge fast i Forhold til
hinanden, er hele Systemet ubevægeligt (Endepunkterne af b
lægges fast hvert ved to Stænger, der udgaa fra faste Punkter).
Hvis derimod Pa,c falder i 3, er Systemet uendelig lidt be-
vægeligt og altsaa ubrugeligt; dette indtræffer, naar Sexkanten
1, 2, 3, 4, 5, 6 er en Pascal’sk. Systemet i Fig. 263a eller
b er f. Ex. ubrugeligt, naar Stængerne 7-8 og 8-9 blive vand-
rette, eller naar 12-11 og 11-10 ligge symmetrisk med 7-8 og
8-9 om en vandret Axe. Som almindelig bemærket ovenfor
gælder det naturligvis ogsaa her, at man ikke i Virkeligheden
faar uendelig store Spændinger, selv om man anvender en af
de nævnte, som ubrugelige betegnede Anordninger; paa Grund
af Stængernes Elasticitet faar man kun meget store Spændin-
ger, men derved fremkaldes meget store Formforandringer,
og der lægges langt større Beslag paa Knudepunktsstivheden
(ved Anvendelse til en nittet Drager) end ellers; det maa der-
for i alt Fald betragtes som en fejlagtig Konstruktion, og det
er ikke en Gang heldigt, om Sexkanten nærmer ‘sig til at
kunne indskrives i et Keglesnit.
Anvendelsen af de »vinkelrette Forskydninger« (§ 60) er
vist i Fig. 268, PI. 27, paa den samme Sexkant, som behandledes
i Fig. 267. Naar Stangen be tages bort og ab holdes fast, kan
man foretage en lille Bevægelse med Resten af Systemet. Punk-
tet c drejer sig om b, og c’s vinkelrette Forskydning antages at
være cci (i forstørret Maalestok). dngf dreje sig om a, saa Ende-
punkterne dv og fi af deres vinkelrette Forskydninger maa ligge
paa Linierne ad og af; endvidere er Ci d^cd (§ 60) og ct
hvorved Ci og ere bestemte, og endelig lindes ei ved <4 ex7^ de
og /i Hvis <?i havde vist sig at ligge paa Linien te, vilde