Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
405 § 65. Exempel 2. For Drageren i Fig. 273, Pl. 27, er o = 2, p — o, ct = C2 = • ■ • cn = 0, s = 2 (den punkterede Stang tænkes borte), ii = 4, hvorved (89) giver: 2+ 4 = 3-2. Exempel 3. For Spærfaget i Fig. 87a, PI. 10, faas, naar de secundære Gitterbjælker (Fig. 87c) regnes for Skiver: o = 4, k == 2, Ci == 3, c2 =--=••• cn = 0, s =7, u = 3 (én fast og én be- vægelig simpel Understøtning), altsaa3 - 4 -j- 2 • 2 = 2 • 3 —|— 7 -4- 3. Exempel 4. Ligning (89) antager naturligvis for en al- mindelig simpel Gitterdrager, hvor der ingen Charmerer eller Skiver forekommer, den sædvanlige Form: s + n = 2k. Men Ligningen kan ogsaa anvendes for en saadan Gitterdrager paa den Maade. at man betragter alle Stængerne som Skiver og følgelig Knudepunkterne som Charmerer. For Drageren i Fig. 263«, PI. 27, faar man saaledes: <5 = 21, k = 0, = 2 (Knude- punkt 1 og 4), c2 = 3 (Punkt 2, 5 og 8)), c3 = 6 (Punkt 3, 7, 12 og de symmetriske), c4 = 1 (Punkt 11); endvidere er s = 0 og u = 3, idet der forudsættes en fast og en bevægelig simpel Understøtning. (89) giver nu: 2(2 + 2- 3 + 3- 6 + 4.1) + 3= 3.21. § 65. Almindelige Methoder til Bestemmelse af Spændinger i statisk bestemte Konstruktioner. Spændingerne i saadanne Konstruktioner kunne selvfølgelig altid bestemmes ved de statiske Ligevægtsbetingelser alene, om ikke paa anden Maade, saa ved at opskrive alle Lige- vægtsligningerne for de enkelte Knudepunkter og Skiver; men denne Methode vil i de fleste Tilfælde være uoverkommelig, og dette gælder navnlig, naar det ikke er tilstrækkeligt at be- regne Spændingerne for en given Belastning, men det forlan- ges, at man skal kunne angive den farligste Stilling af en be- vægelig Belastning. I Praxis ere Forholdene heldigvis næsten altid saa simple, at man kan overskære hver Stang ved et Snit, der i alt kun træffer tre Stænger, og i saa Fald have vi i 3die Afsnit set, hvorledes man meget let kan løse de for- skellige Opgaver, der kunne blive stillede angaaende Spæn- dingsbestemmelse, farligste Belastning o. s. v. Imidlertid kan der ogsaa i Praxis forekomme Tilfælde, — og dette vil sand- synligvis i Fremtiden ske hyppigere end hidtil, — hvor disse simple Methoder ikke strække til, og det har derfor Betyd- ning, at der kan angives en almén anvendelig Fremgangs-