Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
427
§ 67.
dette System kaldes i det følgende det statisk ubestemte Hoved-
system. Det Raisonnement, som i § 45 førte til Opstillingen
af disse Ligninger, gælder lige saa godt paa den Maade. öa,
$b... betyde ligesom tidligere de virkelige Forskydninger af
Angrebspunkterne a, b • ■ for Xa, Xb • • • i det oprindelige sta-
tisk ubestemte System, men nu betyde b mat baa> ^ba’” Foi
skydningerne af m, a, !)■■■ i det statisk ubestemte Hoved-
system, naar dette paavirkes af Belastningen Xa = —1, og i
det hele taget ere alle Størrelserne S med dobbelt Index nu
Forskydninger i det statisk ubestemte Hovedsystem. Alle
disse Forskydninger kunne bestemmes paa sædvanlig Maade
ved Forskydningsplaner eller Nedbøjningslinier, hvis man blot
er i Stand til at finde Spændingerne i det statisk ubestemte
Hovedsystem for Belastningerne Xa = — 1, Xb = 1 • • •. Det
er derfor en nødvendig Betingelse for, at der skal være nogen
Fordel forbunden med Anvendelsen af Methoden, at disse
Spændinger kunne lindes paa en særlig simpel Maade; kunne
de ikke det, vil det altid være hurtigere strax at indføre alle
de overtallige Størrelser som ubekendte.
Exempel 4. Man søger Influenslinien for en enkelt af
Reaktionerne, Xc, for den i Fig. 291a, PI. 29, viste kontinuerlige
Bjælke med 6 Understøtninger; Hovedsystemet er altsaa den
kontinuerlige Bjælke med de 5 Understøtninger A, B, D, E, F.
For den kan man let konstruere den i Fig. 291/) skraverede
Momentflade ved Hjælp af en af de i »Tekn. Elasticitetslære«,
§ 32, angivne Methoder (den »simple Momentflade« er paa
Stykket BD en Trekant B>C‘ Dh paa Stykkerne AB og DF ere
de simple Momenter Nul), og Nedbøjningslinien med Ordi-
nater Smc findes dernæst som Tovpolygon til Momentfladen
som Belastning (naar Slutlinien for Tovpolygonen indlægges
saaledes, at Nedbøjningerne i to af Understøtningspunkterne
ere Nul, skal det passe af sig selv, at Nedbøjningerne blive
Nul ogsaa ved de andre tre Understøtninger, hvorved man
faar en Kontrol paa Momentbestemmelsen). Influenslinien for
Xc har Ordinaterne Smc: bcc, hvor 8CC er den specielle. Værdi
af ömc, der maales lodret under C. Den tegnede Nedbøjnings-
linie kan altsaa uden videre benyttes som Influenslinie for Xc,
naar Maalestokken for Ordinaterne vælges saaledes, at Ordi-
naten under C bliver 1.
Ogsaa den i Ex. 2 ovenfor angivne Behandling af den