Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
427 § 67. dette System kaldes i det følgende det statisk ubestemte Hoved- system. Det Raisonnement, som i § 45 førte til Opstillingen af disse Ligninger, gælder lige saa godt paa den Maade. öa, $b... betyde ligesom tidligere de virkelige Forskydninger af Angrebspunkterne a, b • ■ for Xa, Xb • • • i det oprindelige sta- tisk ubestemte System, men nu betyde b mat baa> ^ba’” Foi skydningerne af m, a, !)■■■ i det statisk ubestemte Hoved- system, naar dette paavirkes af Belastningen Xa = —1, og i det hele taget ere alle Størrelserne S med dobbelt Index nu Forskydninger i det statisk ubestemte Hovedsystem. Alle disse Forskydninger kunne bestemmes paa sædvanlig Maade ved Forskydningsplaner eller Nedbøjningslinier, hvis man blot er i Stand til at finde Spændingerne i det statisk ubestemte Hovedsystem for Belastningerne Xa = — 1, Xb = 1 • • •. Det er derfor en nødvendig Betingelse for, at der skal være nogen Fordel forbunden med Anvendelsen af Methoden, at disse Spændinger kunne lindes paa en særlig simpel Maade; kunne de ikke det, vil det altid være hurtigere strax at indføre alle de overtallige Størrelser som ubekendte. Exempel 4. Man søger Influenslinien for en enkelt af Reaktionerne, Xc, for den i Fig. 291a, PI. 29, viste kontinuerlige Bjælke med 6 Understøtninger; Hovedsystemet er altsaa den kontinuerlige Bjælke med de 5 Understøtninger A, B, D, E, F. For den kan man let konstruere den i Fig. 291/) skraverede Momentflade ved Hjælp af en af de i »Tekn. Elasticitetslære«, § 32, angivne Methoder (den »simple Momentflade« er paa Stykket BD en Trekant B>C‘ Dh paa Stykkerne AB og DF ere de simple Momenter Nul), og Nedbøjningslinien med Ordi- nater Smc findes dernæst som Tovpolygon til Momentfladen som Belastning (naar Slutlinien for Tovpolygonen indlægges saaledes, at Nedbøjningerne i to af Understøtningspunkterne ere Nul, skal det passe af sig selv, at Nedbøjningerne blive Nul ogsaa ved de andre tre Understøtninger, hvorved man faar en Kontrol paa Momentbestemmelsen). Influenslinien for Xc har Ordinaterne Smc: bcc, hvor 8CC er den specielle. Værdi af ömc, der maales lodret under C. Den tegnede Nedbøjnings- linie kan altsaa uden videre benyttes som Influenslinie for Xc, naar Maalestokken for Ordinaterne vælges saaledes, at Ordi- naten under C bliver 1. Ogsaa den i Ex. 2 ovenfor angivne Behandling af den