Teknisk Statik
Første Del

429 § 68. sig og i Foden for sig eller endog det samme konstante Tvær- snit for begge Flanger. Det er navnlig ved Benyttelse af Ned- bøjningslinier, altsaa naar man søger Influenslinier for lodret Belastning (§ 66), at Tilnærmelsen er praktisk; man har da ifølge (62) og (65) i § 56 følgende Udtryk for Kræfterne v: Vla = + ^S, (97). * m * hvor + skal bruges, eftersom Knudepunktet m ligger i Hovedet eller i Foden (eftersom sm er en Stang i Foden eller i Hovedet). Heri skal indsættes: 4 = -pp- m 'm ' FFm idet Spændingen Sm er udtrykt ved Momentet Mm i det lige overfor liggende Knudepunkt. Naar dette indføres i (97), og naar man endvidere multiplicerer med EFC, hvor Fc betyder et eller andet konstant Tværsnit, faas: Heri skal i de specielle Tilfælde for Mm sættes det Moment, der frembringes af den Belastning, for hvilken man søger Nedbøjningslinien; vm har samme Fortegn som Mm. Hvis man vil tillægge alle Stænger i begge Flanger det samme konstante Tværsnit, vælges Fc naturligvis lig dette, og man sætter altsaa pc-_Fm=l^ vil man indføre ét konstant Tværsnit Fo for Ho- vedets Stænger og et andet, Fn, for Fodens, sætter man f. Ex. Fc = Fo og benytter altsaa Udtrykkene Mm Sm Mm sm .. vm — 2 ellei vm = r r m m 1 o K’ eftersom sm er en Stang i Hovedet eller i Foden. — Ved An- vendelsen af disse Formler maa man blot erindre, at man har multipliceret Kræfterne v med den konstante Faktor EFC; tegner man Nedbøjningslinien som Tovpolygon til Kræfterne v, skal man derfor benytte Poldistancen EFC i Stedet for 1; beregner man Nedbøjningerne (8ma, som Momenter, skulde man egentlig tilsidst dividere Momenterne med EFC, men i Stedet herfor foretrækker man altid at multiplicere ogsaa alle de andre Led i Ligningen