Teknisk Statik
Første Del

§ 68. 430 da — ~ Pm dma — %a daa — %b ^öa • • • “F dat 4~ dau og de analoge med EFC. Paa samme Maade kan det ofte være fordelagtigt at indføre endnu flere konstante Faktorer; hvis Hovedsystemet f. Ex. er en Paralleldrager med konstant Faglængde, ville baade sm og rm være konstante, og man kan da multiplicere Kræfterne v med r2: s, og altsaa (med Fo = Fu = Fc) sætte vm = Mm, naar man blot husker at multiplicere ogsaa alle de andre Led i Ligningen med samme Faktor. For massive Bjælker gaar Tilnærmelsen paa samme Maade ud paa, at man ser bort fra Normalkraftens Indflydelse paa Formforandringerne, og at man regner Tværsnittet konstant. Idet man næsten altid kan sørge for, at Faglængden Å (den vandrette Afstand mellem »Knudepunkterne«) er konstant, kan man da til Beregning af Nedbøjningerne bruge Ligning (72a) i § 58: vm = A. • Mm y see epm, (98). hvor man har indført Faktoren EI0. Hvis Bjælkens Højde li er konstant, regner man uden videre Inertimomentet konstant, altsaa Im = Io, og faar da, idet man ogsaa bortdividerer k: — Mm see epm, (98a). EIt hvor Faktoren —N’ er indført. Er h variabel, kan man sætte A Im = ^Fch'liii (se »Tekn. Elasticitetslære«, Ligning (32), § 33), hvor Fc er Tværsnittet af Hoved eller Fod og regnes konstant; sættes ogsaa Io = | Fc lio, faas: ll2 Vm == see epm, h m EF (98/?). EI0 hvor ligesom ovenfor Faktoren . = EFC~^ er indført; h0 be- tyder en eller anden konstant Størrelse, f. Ex. en af de virke- lig forekommende Højder. For lige Bjælker simplificeres Formlerne yderligere, idet see ep = 1, og for svagt krummede Bjælker (flade Buer o. 1.) kan man ofte nøjagtig nok sætte secep = \. Man maa erindre at multiplicere alle Leddene i Ligningerne til Bestemmelse af Størrelserne X med de samme Faktorer, som man har indført i Kræfterne v.