Teknisk Statik
Første Del

452 § 72. hu . u f m Ved Indsættelse af alt dette faas: lU ,, n M i ! v:+,=- rc+. ■ f - h'(tg -t9 +*>+p”+i • De to sidste Led heri kan man ligesom i § 29 fortolke som den Spænding [V" + 1[p=0, man vilde faa i den betragtede Vertikal, hvis der ingen Diagonal udgik fra dens nederste Endepunkt, altsaa hvis man, som vist i Fig. 303, PI. 30, tæn- ker sig Diagonalerne i mte Fag flyttede fra den punkterede Stilling til den fuldt optrukne (naar Knudepunkterne m‘ og (m + i Fig. 303 ikke falde sammen, gaar den statiske Be- stemthed ikke tabt, saaledes som ved Midten af Drageren i Fig. 298a); i Fig. 303 skulle nemlig baade Um og Um+i be- stemmes ved Momentet Mm+i. Ved Benyttelse heraf kan man nu give Udtrykket for Spændingen Vu følgende alméngyldige Form: hu hu m K— [Dw]jrL + ra„-0— (-M IT 4W+P™,(3a) /lmp ^mp og ganske analogt: h° h° m v^=-[Dw] + (n ]B_0=---[D.J jJ-HV Atg^-Pm. (36) ^mp Kmp (3a) anvendes paa Knudepunktet mu, (3b) paa m°. [7)mp] be- tyder i alle Tilfælde den vandrette Komposant af Spændingen i den fra Knudepunktet udgaaende Diagonal, h"p og h" Stykkerne hu og h° (se Fig. 302) ved Diagonalens andet Endepunkt p og kmp Længden af det Fag, hvori Dmp ligger; zl(tgv) og 4 (tg m) betegner Differensen mellem tg af de to Vinkler v eller w før og efter Vertikalen m. Endnu skal blot bemærkes, at alle de udviklede Formler let udvides til at gælde for en vilkaarlig rettet Belastning, der virker enten paa Hovedet eller paa Foden, men ikke i Mellem- knudepunkterne paa Vertikalerne. Udviklingen heraf er ordret den samme som i Slutningen af § 29, saa her anføres kun Resultaterne: