Teknisk Statik
Første Del

453 § 72. Om = — j— sec ujm, Um= see vm , (4) [<= M° m hm M° p _ hp Mu Mu ni p h h ' llp (5) /ltt V'1 = [ni -A-U nnip L 0 = 0 = hw Kmp M° -^.J{tgV)^Pm> (6a) „ h" a h° M“ v".=- jr + (*1] - [*M f' + ir ' ('»“> - p-‘ < •^mp ,x“mp f(\h\ i de to sidste Formler skal Pm betegne den lodrette Komposant af den ydre Kraft, der muligvis virker i Knudepunktet. b. Spændingerne fra en bevægelig lodret Belastning, simpelt understøttede Bjælker. Af Ligning (1) ses strax, at man finder de største Spændinger i Hoved og Fod ved Hjælp af de største Momenter i Knudepunkterne; for disse Stængers Vedkommende er der altsaa intet at tilføje her. Farligste Stilling af Belastningen for Diagonalerne kan findes ved en ganske lignende Betragtning som den, der anvendtes for de simple Gittersystemer i § 32. Spændingerne i de to Diagonaler, der overskæres af Snittet c-d i Fig. 304, PI. 30, have nemlig, som bekendt, en lodret Resultant RD, der ligger i Vertikalen 3, og af den udledes Diagonalspændingerne ved en simpel Opløsning. RD kan imidlertid findes ved at tage Momenterne om Skæringspunktet S for de af Snittet trufne Stænger i Hoved og Fod. Anbringes der nu en Belastning til højre for Snittet, har man til venstre for dette ikke andre ydre Kræfter end Reaktionen A, og da A’s og R/js Momenter om S skulle dreje i modsat Retning, ses RD at maatte virke nedad, forudsat at S ikke ligger mellem 3 og Snittet, og her- ved fremkaldes Tryk i I)°, Træk i Du. Paa lignende Maade ser man, at en hvilkensomhelst Belastning til venstre for Snittet maa give Træk i D°, Tryk i Du, naar blot ikke S ligger mellem B og Snittet. For den modsatte Retning af Diago- nalerne (som til venstre i Fig. 298«) finder man de omvendte Resultater. Alle disse Regler kunne ligesom i § 32 indbefattes i følgende: en Belastning paa den Side af Snittet, hvortil en Diagonals nederste Endepunkt hører, giver altid Træk i Diago- nalen, en Belastning paa den anden Side altid Tryk, naar