Teknisk Statik
Første Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1900

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 493

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 582 Forrige Næste
455 § 72. Diagonalerne: Belastning paa den Side af Snittet c-e, hvortil y«’s nederste Endepunkt hører, giver Træk, paa den modsatte Side Tryk. Men den Mulighed er ikke udelukket, skønt den vel sjældent vil forekomme, at Spændingerne V"' og V"" kunne faa samme Fortegn, og i saa Fald faa ogsaa alle Influens- ordinaterne samme Fortegn, og Totalbelastning bliver farligst. Om det ene eller det andet er Tilfældet, faar man at vide ved at tegne Diagrammerne for Reaktionerne A = 1 og B — 1 (naar Drageren er symmetrisk, kan man nøjes med det ene), og da man alligevel har Brug for dem ved Spændingsbestem- melsen, udføres der herved intet spildt Arbejde. De fundne Resultater ere følgende: en Vertikal, der støder sammen med en Diagonal i et ubelastet Knudepunkt i Hoved eller Fod, faar sin største Spænding enten ved samme Stilling af Belastningen som den nævnte Diagonal eller (undtagelsesvis) ved d otalbelast- ning- det første indtræffer, naar Spændingerne for Reaktionerne A =1 og B — 1 have modsat Fortegn, det sidste, naar de have samme Fortegn. Naar Belastningen virker paa Foden, ville Stykkerne a{ 3 og bi 5' af Influenslinien for Vu blive uforandrede; ovenfor benyttedes nemlig Kraftpolygonen for V«’s nederste Endepunkt til Konstruktion af Influenslinien, og saalænge den bevægelige Kraft 1 intet Tryk giver paa delte Knudepunkt, faar man samme Spænding V“ som før, da Spændingerne i Diagonalerne og Foden ere uafhængige af, hvor Belastningen virker. Naai Kraften 1 derimod kommer hen i det nævnte Knudepunkt, skal den tages med i Kraftpolygonen, og naar man tidligere (Fig. 304) fandt Spændingen 4- (41-4/)? maa man nu faa: • (4r4') 1. Man finder derfor den søgte Influenslinie som 3'4"5'/jj ved blot at afsætte 4‘ 4“ lig 1. — Man kan nu be- vise, at Punktet 4" kommer højere op end 4\. Hvis Kraften 1 nemlig staar i Punktet 4°, har man til højre for Snittet c-d denne Kraft 1 og den tilsvarende Reaktion B = • 1, og disse to Kræfter tilsammen give Spændingen 4r4‘ i V«. Denne Spænding kan ogsaa findes ved at bestemme de to Kræfters Bidrag hver for sig; da Reaktionen B = 1 giver Spændingen bib'i, maa Reaktionen B=æ‘-1 give Spændingen bLbi— 4r4'i; men saa maa Kraften 1 i 4° alene give Spændingen