Teknisk Statik
Første Del

468 § 73. negative Influensstrækninger; det kan blive i den Grad usand- synligt, at den theoretisk absolut farligste Stilling af Belast- ningen kan indtræde i Virkeligheden, at man ser bort fra at gaa ud fra den ved Beregningen og vælger en lidt sandsynli- gere Stilling, men forøvrigt maa man i saa Henseende være forsigtig, da man vanskelig kan sikre sig, at ikke f. Ex. et andet Belastningstog end det, man i Øjeblikket regner med, kan blive farligere, selv om det stilles op i en sandsynligere Stilling. Imidlertid er det klart, at man i mange Tilfælde enten kan lægge nogle Spændinger, der ere noget mindre end de theoretisk absolut største, til Grund for Dimensionsbestem- melsen, eller at man, hvis det foretrækkes at regne med disse theoretisk største Spændinger, kan benytte en større tilladelig Fiberpaavirkning end ellers; i begge Tilfælde vil Resultatet blive en Materialbesparelse i Sammenligning med de almindelige N- og \I-Gittere. — Disse Bemærkninger gælde ikke blot her, men altid naar Influensordinaterne skifte Fortegn flere Gange. Formforandringerne af disse Dragere kunne ikke godt findes nøjagtig paa anden Maade end ved en Forskydnings- plan; denne konstrueres uden Vanskelighed. Ved den tilnær- mede Beregning af statisk ubestemte Systemer med dette Gitter kan man imidlertid nøjagtig nok, idet der kun tages Hensyn til Hoved og Fod, betragte Nedbøjningslinien som Moment- kurve til de samme Kræfter v, som ere givne ved (12) i Slut- ningen af forrige Paragraf. Til hver Stang s i Hoved og Fod lader man altsaa svare en Kraft + Js: r, hvor r for Parallel- dragere er lig Dragerhøjden, for krumlinede Dragere den vin- kelrette Afstand fra Stangen s til Knudepunktet lige overfor i den anden Flange; egentlig er der slet ikke her noget saadant Knudepunkt »lige overfor«, d. v. s. et saadant, der ved Spæn- dingsberegningen kan benyttes som Momentcentrum, saa Flange- spændingen bliver den eneste ubekendte i Momentligningen; men tilnærmelsesvis kan man godt vælge det nærmest lige overfor liggende Knudepunkt. Disse Kræfter v kan man bedst lade virke i de lodrette gennem Diagonalkrydsningspunkterne; i hvert saadant faar man altsaa to Kræfter v, der adderes, i z/s Punktet 5, Fig. 308, PI. 31, f. Ex. Kraften----— for Stangen S 4'-6' og Kraften + — for Stangen 4-6. Dog bør man neppe